En ny DVD om knogleskørhed er nu til salg gennem Landbrug & Fødevarer
Mejeriforeningen er en af sponsorerne bag tre nye film, som er samlet på en DVD med titlen "Knoglerne skal holde hele livet - kan dine det?" Det er Osteoporoseforeningen, der har udgivet DVD'en med filmene, og den kan nu købes hos Mejeriforeningen.
"Filmene kan bruges som oplysning og inspiration både til enkeltpersoner og som undervisningsmateriale på blandt andet social- og sundhedsskoler", siger chefrådgiver i Mejeriforeningens afdeling for ernæring, cand. brom. Susan Rønholt Hansen.
DVD'n koster kr. 80,- inkl. moms og forsendelse og kan bestilles på telefon 4738 3366 eller e-mail ordre(at)postservice.dk
De tre film varer cirka 13 minutter hver, og de har titlerne: "Hvad er knogleskørhed", "Forebyggelse og medicinsk behandling af knogleskørhed" og "Kost og motion, når du har knogleskørhed".
Det faglige indhold om knogleskørhed er udarbejdet af overlæge, dr. med. Bente Langdahl.