
.
Osteoporoseforeningen afholder enkelte stormøder dette efterår.
Vi fortsætter successen med stormøder, hvor nogle af landets dygtigste osteoporosespecialister fortæller om symptomer og faresignaler, hvornår man bør bede om henvisning til en specialist, informerer om det sidste nye inden for kalk, D-vitamin og behandlingsmuligheder samt videregiver en række gode idéer til, hvad man selv kan gøre for at støtte sine knogler bedst muligt.
Osteoporoseforeningens ambassadør i kampagneåret - Jesper Klein - bidrager på alle møderne med sin personlige baggrund for at støtte op om foreningens arbejde - og understreger, hvor vigtigt det er at sætte fokus på knogleskørhed, som berører så mange mennesker - heriblandt den alt for store del, som lever med sygdommen i mange år uden at blive diagnosticeret og komme i forebyggende behandling.
For forebyggelse er så vigtig – og der er så meget, man kan gøre, både selv og ad medicinens vej. Jo før, man kommer i behandling, jo bedre, men alle kan altid hjælpes til det bedre - uanset udgangspunktet.
Du er mere end velkommen til at medbringe et familiemedlem, dine børn, en ven eller en veninde, som du tror kan have glæde af at høre om knogleskørhed. Dermed kan du måske hjælpe med at spare ham eller hende for unødvendige knoglebrud eller kroniske smerter i fremtiden.
Der vil blive serveret en forfriskning i pausen, hvor der også vil være lejlighed til at tale med såvel specialist som Jesper Klein samt repræsentanter fra Osteoporoseforeningen, som også tager imod nye indmeldelser til foreningen.
Tilmelding til 2 af møderne bedes ske som anført nedenfor.
Mødedeltagelse er gratis. Og som nævnt - alle er velkomne.
Vi glæder os til at se dig.
BY & TID | STED | MØD | TILMELDING |
Kolding | Munkensdam Gymnasium | Ambassadør Jesper Klein og Overlæge Bente Langdahl, Århus Sygehus | Ingen tilmelding |
Hjørring tirsdag d. 21. sept. | University College Nordjylland | Ambassadør Jesper Klein og Overlæge Bente Langdahl, Århus Sygehus | Tilmelding senest d. 16. sept. til: |
Køge | Teaterbygningen | Ambassadør Jesper Klein og Overlæge Henrik Ancher | Tilmelding så længe plads haves til: Ruth Pedersen på tlf. 4618 8025 alle dage mellem kl. 9 og 11 eller Birthe Schultz på tlf. 4061 5023 tirsdag og onsdag mellem kl. 9 og 12 |