Søg
 
Værdigrundlag

Foreningens værdigrundlag

Omsorgsfuld
Vi tager altid udgangspunkt i hensynet til andre mennesker. Det gælder både internt i organisationen overfor medlemmer, frivillige og medarbejdere samt eksternt i forhold til andre interessenter og samarbejdspartnere.
Foreningen lægger vægt på at yde støtte og vejledning efter individuelle behov. 
 
Synlig
Vi arbejder for at øge kendskabet til osteoporose gennem større synlighed i pressen og ved at indgå i dialog og samarbejde med det sundhedsfaglige system.
Vi kæmper for vores sag, vore medlemmer og for at skabe resultater og ændringer. Vi vil være proaktive, kritiske og tydelige i vore budskaber. Via synlighed skal vi opnå politisk gennemslagskraft og indflydelse.

Udadvendt
Vi skal være vore medlemmers talerør over for læger, medier, arbejdsmarked, myndigheder og offentlighed. Vi skal løbende oplyse danskerne om osteoporose, arbejde for at nedbryde fordomme og dermed fremme offentlighedens accept og forståelse af osteoporose og osteoporosepatienter.

Troværdig
Vi vil til enhver tid anerkendes for saglighed og grundighed i vores arbejde. Osteoporoseforeningen er samlingssted for viden, forskning og udvikling i relation til osteoporose.

Professionel
Vi er engagerede og aktive, og vi bestræber os på at have et højt fagligt niveau i vores arbejde og kommunikation. Vi vil arbejde for at tilknytte og fastholde faglig ekspertise til foreningen.

Resultatorienteret
Vi har fokus på omkostningerne i foreningen og bestræber os på, at det økonomiske råderum er solidt funderet og til størst mulig gavn for medlemmerne.

Vi skal vedligeholde og udvikle organisationen. Jo stærkere og større Osteoporoseforeningen er, desto bedre kan vi varetage osteoporoseramtes interesser.

 

Osteoporoseforeningen - Park Allé 5 - Postbox 5069 - 8000 Århus C - Åben man-tors: 10.00-15.00 - Tlf.: 86 13 91 11