Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem Medlem
Osteoporoseforeningen bidrag logo
Støt os Støt

Få et overblik over foreningens aktiviteter

Temaaftenerne er for dig, der er interesseret i at blive klogere på livet med knogleskørhed. Knogleskørhed er en overset folkesygdom, som kan ramme alle. Op mod 500.000 danskere formodes at være ramt uden at vide det. Ved knogleskørhed er knoglernes brudstyrke nedsat som følge af for lavt mineralindhold. Det viser sig ved, at knoglerne brækker lettere end normalt – eksempelvis ved fald eller mindre løft. Inden et brud giver knogleskørhed ingen symptomer. Viden om risikofaktorer er derfor centralt for at forebygge og opdage sygdommen i tide. Kom til temaaften og bliv klogere på knogleskørhed fra både patientens og lægens perspektiv. Hvad er knogleskørhed, hvordan bliver man diagnosticeret, og hvordan er hverdagslivet med sygdommen? Aftenen består af patientfortællinger om livet med en kronisk sygdom samt et lægefagligt oplæg om bl.a. opsporing, forebyggelse og behandling. Bliv klædt på til at vurdere, om du selv kan være i risiko for at udvikle sygdommen.