Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem Medlem
Osteoporoseforeningen bidrag logo
Støt os Støt
Publiceret d. 22. april 2021
Senest opdateret d. 27. april 2022

Udarbejdet af Anna Ravn (klinisk diætist, Aarhus Universitetshospital) og Kirsten Bønløkke (klinisk diætist)

En velkendt og frustrerende hverdagsoplevelse for mange med osteoporose, er at de ikke kan få spist tilstrækkeligt med mad. Med lidt omhu er det dog ikke så svært at få disse personer til at indtage flere kalorier og dermed også flere vigtige vitaminer og mineraler.

I et land som Danmark, hvor fedmeepidemi nævnes flere gange dagligt i dagspressen, er det næsten ikke til at tro, at en tredjedel af patienterne på danske sygehuse og ca. hver femte ældre i hjemmeplejesektoren lider af underernæring. Mange udskrives fra hospitaler med vægttab uden gode råd om, hvordan de tabte kilo genvindes. Desuden ville mere dialog mellem sektorerne være hjælpsomt for de involverede borgere og fagfolk, for på trods af vores højteknologiske samfund med masser af mulighed for elektronisk og hurtig kommunikation er der meget lidt udveksling af informationer om ernæringstilstand og plan for ernæringsbehandling.

Nedsat appetit og underernæring
Også ude i hjemmene er der mange, der slås med nedsat appetit og underernæring. Begge dele er et overset problem, også blandt mennesker med knogleskørhed, og det kan være meget plagsomt og hæmmende og derved i høj grad påvirke appetitten negativt. Underernæring koster således samfundet milliarder af kroner hvert år, når syge og raske slås for at overkomme at få mad nok til at kunne opretholde et stærkt immunforsvar og et acceptabelt funktionsniveau.

Når man lider af osteoporose og måske har svært ved at have kræfter nok til hverdagens opgaver pga. smerter, sygehusindlæggelser og bivirkninger til medicinske behandlinger, kræver det opmærksomhed, omhu og måske hjælp til at få nok at spise. Både smerter og behandling deraf kan give kvalme og nedsat appetit. Er man trist til mode over smerter og tabet af færdigheder, vil det yderligere nedsætte lysten til mad og drikke.

Kostråd til den småtspisende

Spis frugt og grøntsager i mindre mængder

Spis frugt og grøntsager i mindre mængde f.eks. i form af stuvede grøntsager eller grøntsagsmos (gerne frosne grøntsager). Gerne henkogt eller tørret frugt, avocado, frugtjuice og frugtgrød med fløde.

Spis fisk og fiskepålæg

Spis 1-2 fiskemåltider om ugen samt fiskepålæg flere gange om ugen (gerne hver dag) f.eks. i form af fiskesalater, tun i olie, sild i dressing osv.

Pynt med mayonnaise eller remoulade. Spis forskellige slags fisk. Fed fisk indeholder meget D-vitamin, så frås gerne med den fede fisk.

Spis brød, gryn, kartofler, ris og pasta i mindre mængder

Grove produkter med f.eks. hele kerner kan undgås. Spis gerne tynde skiver brød med rigeligt fedtstof og pålæg. Brødtyper som tebirkes, croissanter og butterdejsprodukter indeholder meget fedt og giver dermed mange kalorier.

Spis grød kogt på mælk, med en smørklat ovenpå. Kartoffelmos rørt op med fløde, smør eller æg.

Brug sukker

Brug sukker. Meget gerne i form af drikke som koldskål og kakao eller i mellemmåltider som kiks, kager, chokolade, milkshakes, fromage eller is.

Spar ikke på fedtet

Brug meget smør, margarine og olie samt fede mejeri- og kødprodukter. Kom fedtstof i sovs, supper, mos og på brød. Brug rigeligt med dressinger af olie/eddike, cremefraiche, fløde eller mayonnaise. Vælg mælkeprodukter og ost med et højt fedtindhold. 45+ ost i tykke skiver. Piskefløde og cremefraiche i sovse og desserter. Revet ost i supper eller oven på anden varm mad. Gerne flødeis og drikke som kærnemælkskoldskål, drikkeyoghurt og kakaomælk med en klat flødeskum.

Lav gerne fars- og æggeretter. Vælg flødeleverpostej, spege- og rullepølse og kødsalater med mayonnaise. Lun en evt. middagsrest til de kolde måltider

Spis lidt og tit

Spis lidt og tit - hold øje med vægten. Man kan nemmere spise sig til flere kalorier, når maden ikke fylder så meget. F.eks. indeholder en tallerken med grøntsager ikke ret mange kalorier sammenlignet med et lille stykke chokolade.

Gå på vægten regelmæssigt.

Sluk tørsten i energitætte drikke

Vand indeholder ingen kalorier og bør derfor kun drikkes i små mængder. Drik sødmælk, kærnemælkskoldskål, juicevarianter med fløde som alle indeholder kalorier og næringsstoffer.

En aperitif og et glas vin til maden kan være en god idé. Kalorierige drikke er nemme ”mellemmåltider”.

Vær fysisk aktiv

– mindst 30 minutter om dagen. Det er vigtigt at styrke musklerne, så de ekstra kalorier ikke kun bliver til fedt på sidebenene.

Den fysiske aktivitet må gerne deles op hen over dagen i f.eks. 3x10 minutter. Det kan for nogen gøre det mere overkommeligt.

Spis en almindelig vitamin-mineraltablet

Mad og drikke til småtspisende bør have et højt indhold af fedt og sukker, som ikke nødvendigvis bidrager med mange andre næringsstoffer. For at få tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler er det derfor en god idé at supplere med en vitamin-mineraltablet.

Til forebyggelse af D-vitaminmangel anbefaler Sundhedsstyrelsen et tilskud på 20 mikrogram vitamin D til alle over 70 år. Kosten kan ikke dække D-vitamin-behovet, selvom man spiser meget fed fisk. Har man osteoporose skal man følge sin læges vejledning omkring tilskud af vitamin D og calcium.

Spis et mellemmåltid

Når man har nedsat appetit, kan det være svært at få dækket energibehovet med kun tre måltider.

Gode mellemmåltider giver vigtige bidrag til det samlede indtag af energi og næringsstoffer i løbet af dagen. Mellemmåltider kan være tørret frugt, kiks, chips, mini-desserter og energirige drikke, eksempelvis kakao og koldskål.

Tag et ernæringspræparat

I perioder kan det være hensigtsmæssigt at supplere med et fuldgyldigt, kommercielt ernæringspræparat, som tilskudsdrikke, kulhydratpulvere, proteinpulvere, proteindrikke eller supplerende sondeernæring.

Det er muligt at få tilskud til flere ernæringstilskudsprodukter med en såkaldt grøn recept fra din læge. Læs evt. mere hos lægemiddelstyrelsen

Spis fedt, sødt og fiberfattigt med god samvittighed
Gratin med tomatsalatAlle velkendte kostråd om at spise masser af grønt og groft og magert skal skrinlægges, når appetitten er lille, og i stedet skal man have lov til at spise alt det fede og søde og fiberfattige med mere end god samvittighed. Der skal mange kalorier til i mindst mulig volumen, når appetitten er nedsat og indtaget mere sparsomt end tidligere. Det kan være provokerende, når man i årevis har lyttet til eksperternes råd, men disse råd gælder raske og meget rørrige.

Undersøgelser viser, at det ofte går småtspisende bedst, når de tilsidesætter kostrådene til raske og spiser mad, der er rig på fedt og sukker, og kun indeholder lidt fuldkorn og få grove grøntsager.

Retter i Osteoporoseforeningens kogebog: ”Knoglestærk kogekunst” kan gøres rigere på kalorier ved at tilføje eller skifte ingredienser ud. F.eks. kan broccoligratin med tomatsalat laves med sødmælk og serveres smørsovs til, og tomatsalaten kan tilsættes feta.

Praktiske råd
Rent praktisk har både udseende, duft, konsistens og smag betydning for, om vi har lyst til at spise maden. Undersøgelser viser desuden, at der glider mere ned, når vi spiser sammen med andre og nødes, uden at føle os alt for pressede. Små, energitætte portioner, der ser så overkommelige ud, at man magter at gå i gang med dem, er vigtigt. Man kan forsøge evt. at notere, hvad der indtages, så der fås et overblik over, hvornår, hvad og hvor meget der indtages. Disse noter kan evt. drøftes med diætisten, pårørende og plejepersonale.

Det er vigtigt, at man får dækket sit energibehov, så man ikke tærer på den muskelmasse, der allerede kan være svækket som følge af nedsat fysisk aktivitet. En nem måde at forene behovet for kalorier og næringsstoffer er at drikke op til 1/2 liter sødmælk eller indtage andre fede mejeriprodukter. Anvend i det hele taget den fedeste udgave af de madvarer, du kan lide og brug godt med fedtstof, piskefløde, chokolade og nødder. Læg vægt på madens udseende, duft, smag, mundfylde, konsistens, temperatur og andre faktorer, som kan påvirke din appetit og mæthedsfornemmelse på forskellige måder. Undgå ensformig mad og drikke uden farve, duft og smag, da det vil nedsætte energiindtaget.

Ymerfromage

Eksempel: Ylettefromage med frugtsalat. Ylette erstattes med ymer og der kommes ekstra flødeskum i. Frugten marineres i flydende honning eller ufortyndet hyldeblomstdrik.

Mad og drikke med positive og varierede syns-, duft- og smagsindtryk vil ofte medføre, at der spises og drikkes mere, og dermed forhåbentlig medvirke til at højne livskvaliteten og livslysten lidt.

Fysisk træning er vigtig samtidig med, at man får tilstrækkeligt at spise, da opbygning af muskler kan give lidt fysisk kompensation for svage knogler. Også hyppige ophold udendørs i sommertiden er vigtigt. Ud over tilskud af D-vitamin og evt. kalk kan en almindelig vitamin-mineraltablet være godt.

Diætist vejledning

Hos Osteoporoseforeningens kliniske diætist Kirsten Bønløkke kan medlemmer telefonisk få mere individuelle råd og vejledning når appetitten er lille og man gerne vil tilgodese sine knogler. Patienter kan evt. henvises hertil.

Onsdage kl. 10 – 15

Coverfoto: Rasmus Baaner