Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem Medlem
Osteoporoseforeningen bidrag logo
Støt os Støt
Publiceret d. 25. februar 2021
Senest opdateret d. 19. maj 2021

Der findes færre studier, der har undersøgt effekten af træning hos mænd, end for kvinder. Det ser dog ud til, at knoglerne responderer på træning på samme måde hos begge køn.

Hos mænd påvirkes BMD ligeledes positivt ved “high impact”-træning og styrketræning, og fysisk aktive mænd viste sig i et studie (Kujala et al., 2000) at have 60 % lavere hoftefrakturrate end inaktive mænd.

Et studie af Allison et al., fra 2015  har undersøgt effekten af 12 mdr. ’hhigh impact’-træning for ældre mænd på omkring 70 år, hvor interventionen var 10 min. daglig træning (5 sæt á 10 hop med 15 sek. pause mellem hvert sæt). Øvelserne var unilaterale hoppeøvelser i forskellige retninger (op/ned, fremad/bagud, side-til-side og rotationer).

Resultaterne viste øget BMC (bone mineral content) i proximale femur og peger på, at multidirektionelle hoppeøvelser kan bidrage til at forbedre knoglestyrken.

Et dansk studie af Hagman et al., (2018) viser, at ældre mandlige fodboldspillere havde stærkere knogler end unge utrænede mænd. Studiet beskriver, at det handler om at blive ved med at være aktiv, og at man ved at starte tidligt kan forebygge osteoporose, hvilket også er beskrevet i andre studier (Ahmed Elhakeem, 2017).

Ud over de ovenfornævnte træningsmodaliteter findes der flere studier, som viser en gavnlig effekt på BMD ved både håndbold- og fodboldtræning. Boldspil indeholder både multidirektionelle “high impact”-elementer og styrkefacetter foruden aerobe træningsfordele. Træningselementer, der i flere studier viser sig at have en positiv effekt på såvel knogler som muskler i relation til frakturforebyggelse og funktionsevne.

Erfaring fra praksis viser, at mænd ofte føler sig hårdere ramt på deres identitet, når de får osteoporose. Er de ovenikøbet så uheldige at få en vertebral fraktur med smerter og funktionsbegrænsning til følge, har de ofte svært ved at se, hvordan de kan komme tilbage til deres vanlige aktivitetsniveau.

Sygeplejerske og Ph.d. Mette Rothmann har i 2018 lavet et kvalitativt studie, der ser på mænd og oplevelsen af at have en ”kvindesygdom”.

Mændene udtaler her, at de er flove over at have osteoporose, som de netop anser for at være en kvindesygdom. De føler sig ramt på deres maskuline identitet og føler sig som en svækling.

Giv derfor gerne mændene mulighed for at træne sammen på et hold, hvor der ikke nødvendigvis er kvinder til stede. Det får ofte mændene til at åbne sig over for hinanden og få talt om de ting, der er svære at håndtere – og som de ikke nødvendigvis taler med deres koner om.

Rothmann 2018 (s. 21):

“In the context of this, studies described how men felt stricken with what they regarded as a woman’s disease [38, 39].

Hence, some men were embarrassed by the diagnosis. This feeling of embarrassment affected their social life [38, 39]. The men referred to a common perception that real men are strong, but they themselves were not able to live up to this particular construct of masculinity. They described themselves as less active and less masculine, and thus being a sissy [38].

The need to ask for help from others or use assistive technology also enhanced their feelings of being less masculine.”