Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem Medlem
Osteoporoseforeningen bidrag logo
Støt os Støt
Publiceret d. 17. maj 2021

5 funktionsniveauer

Det kan være en fordel at inddele patienterne i disse kategorier, der er udviklet i samarbejde mellem Videnscenter for Knoglesundhed og Sundhedsstyrelsen.

  • Funktionsbegrænset (personer der anvender ganghjælpemidler eller er stillesiddende)
  • Hverdagsaktiv med vertebral fraktur
  • Hverdagsaktiv uden fraktur
  • Træningsaktiv med vertebral fraktur
  • Træningsaktiv uden fraktur

Træningsmodaliteter inddelt i 5 funktionsniveauer

Stillesiddende gruppe

Træningsforløb for funktionsbegrænset

Funktionsbegrænsede kan være personer, der anvender ganghjælpemidler eller er stillesiddende. Både på sygehuset og hos den praktiserende fysioterapeut, men nok især inden for det kommunale træningsområde, ses mange af de hjemmeboende ældre, der oveni deres osteoporose med multiple frakturer/vertebrale frakturer også har mange forskellige ko-morbiditeter.

De bedst fungerende er måske i stand til at deltage på mindre træningshold, men mange ses i hjemmet til individuel træning/hverdagsrehabilitering.

Hos de funktionsbegrænsede/skrøbelige ældre kan det være svært at finde ud af, hvilken problemstilling der fylder mest for den ældre (det er sjældent deres osteoporose alene), og man kan have en tendens til at tage for meget hensyn og dermed ikke presse dem nok i træningsforløbet.

Ved opbygning af træningsprogrammer til personer, der er begrænset i deres funktionsevne, og som anvender ganghjælpemidler eller er meget stillesiddende, er det afgørende at identificere de ’ubalancer’, der kan ligge bag begrænsningerne og udfordringerne. En grundig anamnese ift. den/de aktuelle problemstillinger (på kropsniveau) er som ved alle andre patienter essentiel, men her vejer en afklaring af aktivitets- og deltagelsesniveau tungt ift. at bevare funktionsevne og dermed livskvalitet.

Formål:

  • Frakturforebyggelse
  • Faldforebyggelse
  • Forebygge sarcopeni
  • Bevare/forbedre funktionsevnen og forblive selvhjulpen.

Træningen bør opstartes på lavt niveau med mulighed for progression og målrettes mod:

  • Ekstensionstræning
  • Funktionel træning i relation til ADL og hvordan funktionsniveau kan bevares/evt. bedres
  • Styrketræning der målrettet både er knoglebevarende og muskelstyrkende
  • Faldforebyggende træning – indre faktorer – balance og sensomotoriske udfordringer
  • Faldforebyggende tiltag – ydre faktorer i og omkring hjemmet
  • Ergonomiske overvejelser omkring brug af hjælpemidler
  • Sund fornuft omkring hverdagen

Du kan tage afsæt i de 6 øvelser fra Videnscenter for Knoglesundhed.

  1. Rygøvelse med elastik
  2. Balanceøvelse
  3. Rejse og sætte sig øvelse
  4. Bækkenløft
  5. Gåtur
  6. Smertelindrende øvelse

Det anbefales, at øvelserne gennemføres 3 gange om ugen, og at patienten arbejder frem mod at kunne udføre dem dagligt.

Du kan printe øvelserne til patienten her.



Hverdagsaktiv med brud

 

Træning for hverdagsaktiv med vertebral fraktur

Har patienten haft et hoftebrud eller en vertebral fraktur (rygsammenfald) indenfor de sidste 6 mdr., bør du tage afsæt i  afsnittet: Akutte vertebrale frakturer.

Der kan tages afsæt i akutfasen, og træningen kan opbygges og progredieres fra lavt niveau, hvis patienten i en periode har været immobiliseret.

Frakturer, der ligger mere end ½-1 år tilbage i tiden, betragtes som stabile.

Formål:

  • Frakturforebyggelse
  • Faldforebyggelse
  • Forebygge sarcopeni - styrke muskulaturen omkring columna
  • Bevare/forbedre funktionsevnen og forblive selvhjulpen.

Det er vigtigt, at patienten kan fastholde en fysisk aktiv og selvstændig hverdag med eksempelvis gåture og indkøb.

Fokus i opbygningen bør målrettes mod:

  • Ekstensionstræning med fokus på at lette trykket på forsiden af hvirvlen
  • Funktionel træning i relation til ADL under hensyn til hvor frakturen sidder
  • Hvordan bevares/muligvis bedres funktionsniveau
  • Hvordan forebygges sarcopeni og yderligere frakturer
  • Støtte, viden og vejledning omkring osteoporose og knoglesundhed (Medicin-Kost-Motion)
  • Faldforebyggende træning, herunder balancetræning
  • Ergonomiske overvejelser omkring brug af hjælpemidler
  • Sund fornuft omkring hverdagen

Du kan tage afsæt i de 6 øvelser fra Videnscenter for Knoglesundhed.

Øvelserne bidrager til generel fysisk aktivitet, bevarer fysisk funktionsevne og styrker musklerne omkring ryggen. Vi anbefaler, at øvelserne udføres 2-3 gange om ugen.

  1. Bevægelighed i ryggen
  2. Elastikøvelse
  3. Rejse og sætte sig øvelse
  4. Benløft/cykleøvelse
  5. Bækkenløft
  6. Smertelindrende øvelse

Du kan printe øvelserne til patienten her.


 


Hverdagsaktiv uden brud

 

Træning for hverdagsaktiv uden fraktur

Mange osteoporosepatienter (yngre og ældre, mænd og kvinder) er hverdagsaktive med hus og have, men træning er ikke en del af dagligdagen. Her kan du som fysioterapeut spille en sundhedspædagogisk rolle.

Er der tale om en patient, som er ny med diagnosen, er det vigtigt, at patienten inddrages fra starten. Afklaring af den samlede situation, viden og muligheder styrker patientens handlekompetencer.

Tryghed og forståelse er afgørende for at fastholde et højt aktivitetsniveau. Viden om scanningssvar (T-score), medicin, fremtid, sund fornuft, aktivitet og træning har stor betydning for at bevare funktionsevne og livskvalitet. Træningen bør opstartes fra det aktuelle niveau med afsæt i personens hverdag og mål. Succes er vigtigt for at fastholde eventuelle nye vaner.

Hos denne gruppe er der ingen restriktioner (dog frarådes forceret fleksion). Sund fornuft og god ergonomi er vigtigt for alle.

Fokus i opbygningen bør inkludere en kombination af styrke (vægtbæring), multifunktionel og faldforebyggende træning på et niveau, som udfordrer personen.

Overvej, hvordan høj intensitet og intervaltræning kan se ud for netop den person, du står overfor.

Formål:

  • Frakturforebyggelse
  • Faldforebyggelse
  • Forebygge sarcopeni - styrke muskulaturen omkring columna og de store muskelgrupper
  • Bevare/forbedre funktionsevnen og fastholde et højt aktivitetsniveau

Fokus bør rettes mod:

  • Generel styrketræning med særlig opmærksomhed mod postural kontrol via ekstensionstræning, corestabilitet og styrke, samt parathedstræning og neuromuskulær facilitering
  • Vægtbærende træning med approximation, proprioception, elementer af høj intensitet og retningsskift
  • Funktionel styrketræning relateret til ADL kan kobles med fald og balance
  • Frakturforebyggende træning
  • Støtte, viden og vejledning omkring osteoporose og knoglesundhed (Medicin-Kost-Motion)
  • Sund fornuft og ergonomiske overvejelser omkring hverdagsaktiviteter i hus og have

Et systematisk review af Varahra (2017) beskriver på baggrund af 28 studier effekten af træning på funktionelle færdigheder hos personer med osteoporose. Det største potentiale for at forbedre funktionelle parametre ses ved multifunktionelle træningsprogrammer, der inkluderer en kombination af mange forskellige elementer af bl.a. højhastigheds- og højintensitetstræning og simulerede funktionelle opgaver.

I konklusionen beskrives, at træningen bør afspejle personens hverdag, hvorfor simulerede funktionelle situationer anbefales. Det anbefales, at træningen er superviseret og tilrettelagt efter en samlet helbredsvurdering.

I et narrativt studie af McMillan et al., (2017), der har fokus på fysisk træning til forebyggelse og behandling af osteoporose hos ældre mennesker, anses styrketræning og vægtbærende træning for at have den mest positive effekt på at bevare og styrke BMD. Studiet beskriver desuden, at barrierer for fastholdelse af deltagerne i træningstilbud kan være forbundet med tid, transport og adgangsforhold.

I et studie af Watson et al., (2017) undersøges effekten af HiRIT (HighIntensityResistance and ImpactTraining). En relativt tung træningstype, som traditionelt ikke har været anbefalet til personer med osteoporose. Deltagerne var 65 år ( +/- 5år) og gennemførte 2 x ugentlig træning á 30 min. (5 sæt á 5 rep. med >85 % af 1 RM) i en periode på 8 mdr. uden forekomst af utilsigtede hændelser(skader/frakturer). Studiet viste positiv effekt på BMD og træningsformåen, samt en bedring i afslappet stående thorakisk kyfose.

Det fremhæves i studiet, at træningen skal være superviseret med opmærksomhed på sikkerhed.

Du kan tage afsæt i de 5 øvelser fra Videnscenter for Knoglesundhed.

Øvelserne bidrager til generel fysisk aktivitet og styrker de store muskler i kroppen, særligt med fokus på at styrke musklerne omkring ryggen.

Det anbefales, at patienten udfører øvelserne 2-3 gange om ugen.

  1. Squat fra stol
  2. Diagonalløft
  3. Elastikøvelse
  4. Hop og hink
  5. Gåtur

Du kan printe øvelserne til patienten her. 



Træningsaktiv med brud

 

Træning for træningsaktiv med vertebral fraktur

For personer, som er vant til at være træningsaktive, har det stor betydning for livskvaliteten fortsat at kunne træne. Ofte bliver denne gruppe meget forskrækkede, og de er bekymrede for, hvor meget eller hvor lidt de må. Som fysioterapeut bør du helt initialt skabe tryghed ved bedst muligt at formidle din viden omkring alle de spørgsmål, patienten måtte have vedrørende scanningssvar (T-score), røntgenbeskrivelse, helingsproces, medicin, fremtid, sund fornuft, aktivitet, arbejde og træning med betydning for at bevare livskvaliteten.

Hoftebrud eller en vertebral fraktur
Har patienten haft et hoftebrud eller en vertebral fraktur(rygsammenfald) indenfor de sidste 6 mdr., tages afsæt i siden Vertebrale frakturer, afsnittet: Akutte vertebrale frakturer

Der kan tages afsæt i AKUT fasen, og træningen kan opbygges og progredieres fra det aktuelle niveau, hvor patienten måske har været mindre aktiv og muligvis kortvarigt immobiliseret.

Frakturer, der ligger mere end ½-1 år tilbage i tiden, betragtes som stabile.

Er der tale om vertebrale frakturer, der ligger mere end et ½ - 1 år tilbage betragtes frakturen også som stabil, men igen vil det altid være den individuelle vurdering som afgør, hvordan træningen opstartes.

Der kan være stor forskel på, hvilken træningstype patienten ønsker at vende tilbage til, ligesom der kan være stor forskel på, hvordan han eller hun har holdt muskulaturen ved lige i løbet af helingsprocessen, ligesom alder, køn og øvrig helbredstilstand kan have betydning.

Træningen bør planlægges i et samarbejde rettet mod patientens kort- og langsigtede mål med støtte omkring overvejelser og muligheder for progression og regression af de enkelte elementer i træningen.

Sund fornuft og god ergonomi med en analytisk biomekanisk tilgang til bevægelser i relation til arbejde, træning og hverdag er vigtig.

Når der er stabilitet efter ca. ½-1 år, bør træningen rettes mod at vende tilbage til træningsaktiviteter, der er målrettet mod den evidensbaserede højintensitetsstyrketræning, vægtbærende elementer uden hop, men med multidirektionelle aktiviteter, funktionel træning samt fald- og balancetræning på rette niveau.

Risikotrappen

Belastningsstigen kan være en hjælp til samtalen omkring, hvilken idrætsgren din patient skal tilbage til.

Find belastningsstigen her.

Forskningen peger på målrettede og skræddersyede interventioner til denne gruppe, og der vil være behov for at justere løbende og under hensyn til kropsopfattelse og overvejelser omkring intensitet og belastning.

Formål:

  • Frakturforebyggelse
  • Faldforebyggelse
  • Forebygge sarcopeni – bevare/styrke muskulaturen omkring columna
  • Bevare/forbedre funktionsevnen og forblive aktiv for senere at kunne genoptage træningsaktivitet.

Fokus bør rettes mod:

  • Generel styrketræning med særlig opmærksomhed mod postural kontrol via ekstensionstræning, corestabilitet og styrke, samt parathedstræning og neuromuskulær facilitering
  • Vægtbærende træning bør modificeres og vurderes på baggrund af knoglestatus og øvrig helbredstilstand
  • Elementer af høj intensitet og retningsskift implementeres gradvist og opbygges over tid
  • Funktionel styrketræning, der simulerer arbejds-, trænings- eller dagligdags aktiviteter
  • Støtte, viden og vejledning omkring osteoporose og knoglesundhed (Medicin-Kost-Motion)
  • Sund fornuft og ergonomiske overvejelser omkring arbejdssituation og hverdagsaktiviteter

Øvelserne er de samme som ”Hverdagsaktiv med brud”  ”Hverdagsaktiv uden brud”, dog med undtagelse af hoppeøvelsen.

Øvelser, der giver ubehag eller smerte, undlades. Det anbefales, at patienten udfører 5 øvelser 2-3 gange om ugen og langsomt bygger op.

Den ”Smertelindrende øvelse” kan laves dagligt og gerne flere gange dagligt.


 


Træningsaktiv uden brud

 

Træning for træningsaktiv uden fraktur

Som træningsaktiv og ny med diagnosen osteoporose, handler det om at forblive træningsaktiv. Gennem viden om knoglesundhed ift. Medicin-Kost-Træning kan du medvirke til at skabe tryghed og bevare livskvaliteten hos patienten.

Igen er det her af stor betydning med en individualiseret vurdering.

Tryghed og forståelse er afgørende for at fastholde et højt aktivitetsniveau. Viden om scanningssvar (T-score), medicin, fremtid, sund fornuft, aktivitet og træning har stor betydning for at bevare funktionsevne og livskvalitet.

Træningen kan opstartes fra det aktuelle niveau med afsæt i personens hverdag og mål. Succes er vigtigt for at fastholde eventuelle nye vaner.

Hos denne gruppe er der ingen restriktioner (dog frarådes forceret fleksion).

Sund fornuft og god ergonomi er vigtigt for alle.

Fokus i opbygningen bør inkludere en kombination af styrke (vægtbæring), multifunktionel og faldforebyggende træning på et niveau, som udfordrer personen. Overvej, hvordan høj intensitet og intervaltræning kan se ud for netop den person, du står overfor.

Formål:

  • Forblive træningsaktiv
  • Frakturforebyggelse (overvejelser omkring belastningsstigen)
  • Faldforebyggelse (dynamisk balance og multidirektionel træning)
  • Fastholde muskelstyrke og corestabilitet

Fokus bør rettes mod:

  • Generel styrketræning med særlig opmærksomhed mod postural kontrol via ekstensionstræning, corestabilitet og styrke, samt parathedstræning og neuromuskulær facilitering
  • Vægtbærende træning med approximation, proprioception, elementer af høj intensitet og retningsskift
  • Funktionel styrketræning relateret til ADL kan kobles med fald og balance
  • Frakturforebyggende træning
  • Støtte, viden og vejledning omkring osteoporose og knoglesundhed (Medicin-Kost-Motion)
  • Sund fornuft og ergonomiske overvejelser omkring hverdagsaktiviteter i hus og have

I studiet af Howe et al peges på, at hård styrketræning har størst effekt på femur, mens kombinationstræning med flere elementer havde størst effekt på columna.

“The most effective type of exercise intervention on bonemineraldensity (BMD)for the neck of femur appears to be non-weightbearing highforce exercise such as progressive resistance strength training for the lower limbs (MD1.03;95%condence interval(CI)0.24to1.82). The most effective intervention for BMD at the spine was combination exercise programmes (MD3.22;95%CI1.80to4.64) compared with control groups.” (Howe TE, 2011)

.

I et review af Daly et al beskrives det, at nøje udvælgelse af træningsprincipper, træningstyper og doser, har vist sig at have positiv indflydelse på knoglestrukturen, knoglemassen og knoglestyrken i forhold til reduktion af frakturrisiko hos postmenopausale kvinder og til forebyggelse af osteoporose.

“Targeted exercise training is the only strategy that can simultaneously improve multiple skeletal and fall-related risk factors, but it must be appropriately prescribed and tailored to the desired outcome(s) and the specified target group.” (Daly, Via, Duckham, Fraser, & Helge, 2019)

.

Du kan tage afsæt i de 5 øvelser fra Videnscenter for Knoglesundhed.

Disse øvelser har fokus på at udfordre muskler og knogler på en sikker og effektiv måde, og kan være et godt udgangspunkt for en videre træningsvejledning. Afhængig af hvor træningsvant patienten er, kan øvelserne pro- eller regredieres.

Vi anbefaler, at patienten udfører øvelserne 2-3 gange om ugen.

  1. Lunges
  2. Planken
  3. Rygøvelse
  4. Hop og hink
  5. Squat

Du kan printe øvelserne til patienten her.