Opdateret d. 15. maj 2020
Den maksimale knoglemasse opnås i 20 – 30 årsalderen, hvorefter der sker et kontinuerligt knogletab resten af livet. Størrelsen af PBM er af betydning for den senere risiko for at udvikle osteoporose. Således kan ca. 50 % af variationen i BMD hos ældre tilskrives variation i PBM. Både PBM og det efterfølgende aldersbetingede knogletab er betinget af såvel genetiske som miljømæssige faktorer. Genetiske faktorer er af
relativ størst betydning (50 – 80 %) for den interindividuelle forskel i PBM, mens miljømæssige faktorer har relativ størst betydning for det aldersbetingede knogletab.