I Osteoporoseforeningen arbejder vi for at færre får osteoporose og at mennesker med sygdommen får bedre liv. Derfor kæmper vi for at vores tre mærkesager bliver en politisk prioritering og realitet. Her kan du læse om dem.
1. Osteoporose skal opdages tidligere
Prioritér et koordinatorbaseret frakturforebyggelsesprogram (FLS), som alle borgere bliver omfattet af, hvis de får brud på knoglerne ved en mindre belastning.
Hvorfor? Mange patienter med høj risiko for knoglebrud bliver ikke diagnosticeret. Har man allerede haft ét knoglebrud, er man i høj risiko for at få flere knoglebrud. Hvis vi systematisk diagnosticerer og tilbyder behandling på et tidligt tidspunkt, er chancerne for at undgå flere knoglebrud – også de alvorlige hoftebrud – langt større. Eksperter har allerede beskrevet tre FLS-modeller med hensyntagen til regionale forskelle, og lignende indsatser har vist sig at være omkostningseffektive i England.
2. Behandlingen skal tage udgangspunkt i patienten
Udform tværsektorielle forløbsprogrammer, så alle patienter får sammenhængende behandling og systematisk opfølgning.
Hvorfor? Patienter med osteoporose bevæger sig på tværs af vores sundhedsvæsen. Diagnosen stilles på sygehuset, mens almen praksis og kommunen har til opgave at følge op på patienterne. Vi ved, at rådgivning fra sundhedsfagligt personale kan understøtte opstart af behandling og compliance, men kun lidt flere end halvdelen af de diagnosticerede er i medicinsk behandling (1), på trods af at den medicinske behandling alene kan nedsætte risikoen for knoglebrud med op til 80%.
3. Alle patienter skal have tilbud om hjælp til et godt liv med sygdommen
Sørg for at alle patienter med osteoporose får tilbud om et vidensbaseret uddannelsesforløb samt rehabilitering. Forløbet skal være tilpasset den enkeltes funktionsevne og behov.
Hvorfor? Alt for mange står alene med deres sygdom. De får stillet en diagnose og ved ikke, hvordan de skal tilpasse deres liv og aktiviteter til den nye situation. Det påvirker det enkelte menneske, familien og jobbet. Patienter med osteoporose har behov for tværfaglig undervisning, der støtter dem i mestring af egen sygdom og reducerer risikoen for knoglebrud og genindlæggelser i fremtiden.
Sygdommens pris
I Danmark mangler vi systematisk opsporing, forebyggelse og behandling af osteoporose. For samfundet har den manglende systematik store økonomiske konsekvenser. For den enkelte er smertefulde brud og nedsat livskvalitet konsekvenser, som man må leve med – ofte overladt til sig selv.
Osteoporose fører hvert år til mere end 43.000 knoglebrud (2), heraf 7.200 hoftenære brud. Hver 10. patient med en brækket hofte dør inden for 30 dage, og hver 3. dør inden for et år. Halvdelen af patienterne får reduceret deres gangfunktion, og hver 10. hjemmeboende patient bliver plejehjemsbeboer (4).
Osteoporose giver flere lægebesøg, indlæggelser, sygedage og flere dødsfald (1). Sygdommen og dens følgevirkninger kostede alene i 2011 det danske samfund 11,6 mia. kroner. I Sverige, som vi ofte sammenligner os med, forventes udgifterne til sygdommen at stige omkring 30 % fra 2017 til 2030 (5).
Er du journalist? Se pressekontakt her
Hvor lever danskerne med osteoporose?
192.444 borgere i Region Hovedstaden lever med osteoporose, og 76 procent af dem har ikke fået stillet diagnosen (3).
Kommune Forekomst < 50 år Uopsporet
Albertslund | 2.981 | 2.281 (77%) |
Allerød | 3.144 | 2.469 (79%) |
Ballerup | 6.271 | 4.671 (74%) |
Bornholm | 6.731 | 5.231 (78%) |
Brøndby | 4.358 | 3.258 (75%) |
Dragør | 2.061 | 1.561 (76%) |
Egedal | 4.752 | 3.802 (80%) |
Fredensborg | 5.391 | 4.266 (79%) |
Frederiksberg | 11.137 | 8.437 (76%) |
Frederikssund | 6.133 | 4.733 (77%) |
Furesø | 5.296 | 4.046 (76%) |
Gentofte | 9.500 | 7.025 (74%) |
Gladsaxe | 7.528 | 5.753 (76%) |
Glostrup | 2.720 | 1.995 (73%) |
Gribskov | 6.178 | 5.053 (82%) |
Halsnæs | 4.544 | 3.719 (82%) |
Helsingør | 8.816 | 7.066 (80%) |
Herlev | 3.488 | 2.588 (74%) |
Hillerød | 5.854 | 4.529 (77%) |
Hvidovre | 5.869 | 4.244 (72%) |
Høje-Taastrup | 5.349 | 4.149 (78%) |
Hørsholm | 4.148 | 3.398 (82%) |
Ishøj | 2.177 | 1.627 (75%) |
København | 41.302 | 30.852 (75%) |
Lyngby-Taarbæk | 7.106 | 5.231 (74%) |
Rudersdal | 8.054 | 6.204 (77%) |
Rødovre | 4.692 | 3.617 (77%) |
Tårnby | 5.125 | 3.900 (76%) |
Vallensbæk | 1.739 | 1.364 (78%) |
111.079 borgere i Region Sjælland lever med osteoporose, og 80 procent af dem har ikke fået stillet diagnosen (3).
Kommune Forekomst < 50 år Uopsporet
Faxe | 4.752 | 3.952 (83%) |
Greve | 6.177 | 5.077 (82%) |
Guldborgsund | 9.515 | 7.690 (81%) |
Holbæk | 8.798 | 6.898 (78%) |
Kalundborg | 6.788 | 5.388 (79%) |
Køge | 7.127 | 5.802 (81%) |
Lejre | 3.527 | 2.852 (81%) |
Lolland | 7.136 | 5.886 (82%) |
Næstved | 10.542 | 8.367 (79%) |
Odsherred | 5.570 | 4.345 (78%) |
Ringsted | 3.842 | 3.067 (80%) |
Roskilde | 10.376 | 8.276 (80%) |
Slagelse | 10.213 | 7.888 (77%) |
Solrød | 2.579 | 2.004 (78%) |
Sorø | 3.817 | 2.967 (78%) |
Stevns | 3.222 | 2.647 (82%) |
Vordingborg | 7.098 | 5.948 (84%) |
149.993 borgere i Region Midtjylland lever med osteoporose, og 71 procent af dem har ikke fået stillet diagnosen (3).
Kommune Forekomst < 50 år Uopsporet
Favrskov | 5.299 | 3.699 (70%) |
Hedensted | 5.656 | 4.106 (73%) |
Herning | 10.220 | 7.345 (72%) |
Holstebro | 7.073 | 5.248 (74%) |
Horsens | 9.790 | 6.890 (70%) |
Ikast-Brande | 4.919 | 3.569 (73%) |
Lemvig | 3.028 | 2.328 (77%) |
Norddjurs | 5.461 | 4.161 (76%) |
Odder | 3.033 | 2.233 (74%) |
Randers | 11.936 | 8.786 (74%) |
Ringkøbing-Skjern | 7.518 | 5.793 (77%) |
Samsø | 744 | 594 (80%) |
Silkeborg | 10.735 | 7.360 (69%) |
Skanderborg | 6.528 | 4.628 (71%) |
Skive | 6.414 | 4.514 (70%) |
Struer | 3.060 | 2.210 (72%) |
Syddjurs | 6.024 | 4.724 (78%) |
Viborg | 11.577 | 8.002 (69%) |
Aarhus | 30.978 | 20.728 (67%) |
155.538 borgere i Region Syddanmark lever med osteoporose, og 72 procent af dem har ikke fået stillet diagnosen (3).
Kommune Forekomst < 50 år Uopsporet
Assens | 5.650 | 4.000 (71%) |
Billund | 3.328 | 2.453 (74%) |
Esbjerg | 14.167 | 10.017 (71%) |
Fanø | 613 | 488 (80%) |
Fredericia | 6.338 | 4.488 (71%) |
Faaborg-Midtfyn | 7.326 | 5.326 (73%) |
Haderslev | 7.534 | 5.609 (74%) |
Kerteminde | 3.469 | 2.469 (71%) |
Kolding | 10.528 | 7.428 (71%) |
Langeland | 2.443 | 1.818 (74%) |
Middelfart | 5.132 | 3.707 (72%) |
Nordfyns | 3.952 | 2.827 (72%) |
Nyborg | 4.576 | 3.301 (72%) |
Odense | 21.483 | 14.383 (67%) |
Svendborg | 8.161 | 5.836 (72%) |
Sønderborg | 10.744 | 8.119 (76%) |
Tønder | 5.529 | 4.004 (72%) |
Varde | 6.655 | 4.805 (72%) |
Vejen | 5.390 | 3.890 (72%) |
Vejle | 13.141 | 9.816 (75%) |
Ærø | 1.289 | 1.014 (79%) |
Aabenraa | 8.090 | 5.990 (74%) |
75.547 borgere i Region Nordjylland lever med osteoporose, og 72 procent af dem har ikke fået stillet diagnosen (3).
Kommune Forekomst < 50 år Uopsporet
Brønderslev | 5.046 | 3.696 (73%) |
Frederikshavn | 9.249 | 6.824 (74%) |
Hjørring | 9.033 | 6.383 (71%) |
Jammerbugt | 5.291 | 3.891 (74%) |
Læsø | 376 | 301 (80%) |
Mariagerfjord | 5.605 | 4.055 (72%) |
Morsø | 3.137 | 2.437 (78%) |
Rebild | 3.508 | 2.533 (72%) |
Thisted | 6.079 | 4.379 (72%) |
Vesthimmerlands | 5.121 | 3.621 (71%) |
Aalborg | 23.102 | 16.127 (70%) |
Kilder:
(1) Osteoporose. En afdækning af den samlede indsats mod osteoporose, Sundhedsstyrelsen, 2018
(2) Prævalens, incidens og behandling i sundhedsvæsenet for borgere med osteoporose, Sundhedsdatastyrelsen, 2018
(3) Osteoporoseforeningen.dk. Fakta og Analyse
(4) Femur, hoftenært brud. Lægehåndbogen på sundhed.dk, 2019
(5) Fragility fractures in Europe: burden, management and opportunities, Arch Osteoporosis, 19, 2020