Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem Medlem
Osteoporoseforeningen bidrag logo
Støt os Støt

Ved at melde dig ind i Osteoporoseforeningen, er du med til at give os større mulighed for at informere, rådgive og støtte mennesker med knogleskørhed. Samtidig hjælper du foreningen til at få større gennemslagskraft over for de besluttende myndigheder.

Op mod 700.000 danskere lever med knogleskørhed, de fleste uden at vide det. Der er derfor brug for Osteoporoseforeningens arbejde med at forebygge, informere og rådgive mennesker med knogleskørhed. Med dit medlemskab kan du være med til at gøre en forskel.

Samtidig får man som medlem en række fordele, som frit kan benyttes.

Som medlem af Osteoporoseforeningen optages enkeltpersoner, institutioner, firmaer og foreninger. Når du støtter Osteoporoseforeningen, er du med til at bekæmpe udbredelsen og følgerne af knogleskørhed.

Medlemsblad

Osteoporoseforeningen udgiver fire gange om året medlemsbladet Knogleliv, der bl.a. informerer om:

  • Forebyggelse
  • Sygdomsbehandling
  • Undersøgelsesformer
  • Medicin
  • Hjælpemidler
  • Forskningsprojekter og resultater
  • Foreningens tilbud til medlemmerne

Skriv dine spørgsmål til Spørgekassen, en brevkasse i bladet, hvor du kan få svar på spørgsmål, som relaterer sig til knogleskørhed. Send dit spørgsmål, hvis du brænder inde med et spørgsmål, som du og andre kunne have gavn af at kende svaret på. Vi anonymiserer afsenderne på de spørgsmål, som vi vælger at bringe det i bladet.

Skriftlige spørgsmål kan sendes til:

Osteoporoseforeningen
Park Allé 5, 1. Sal
8000 Aarhus C

Eller på e-mail: info@osteoporose.dk

Aktiviteter i foreningen

Osteoporoseforeningen afholder en række aktiviteter og foredrag rundt omkring i landet. Som medlem kan du deltage gratis eller til særlig medlemspris.

Se vores arrangementer i aktivitetskalenderen her.

Rådgivning

Læger

Du kan ringe til lægetelefonen, hvis du har spørgsmål til fx medicin og behandling for knogleskørhed.

Lægerne rådgiver om:

  • Diagnosen
  • Behandling, valg af behandling, pauser i behandling
  • Bivirkninger
  • Tvivl om beskeder fra egen læge og øvrig information
  • Smerter
  • Kosttilskud og naturmedicin

Ring til lægerne mandage kl. 16.00-18.00 og torsdage kl. 16.00-18.00. Find kontaktoplysninger i næste medlemsblad eller ved at logge ind på 'Min side'.

*Tanja Sikjær er på barsel i perioden januar-juni 2022.

Diætist

Kost og ernæring er vigtigt, hvis du har eller vil forebygge knogleskørhed. Klinisk diætist Kirsten Bønløkke rådgiver blandt andet om:

  • Knoglesund kost – hvad er det?
  • Hvilken rolle spiller kalk og D-vitamin for knogleskørhed?
  • Hvor meget kalk og D-vitamin er der behov for?
  • Hvilke præparater med kalk og D-vitamin kan der vælges mellem?
  • Kan der være bivirkninger ved kosttilskud med kalk og D-vitamin?

Ring til diætisttelefonen onsdage kl. 10.00-15.00. Find kontaktoplysninger i næste medlemsblad eller ved at logge ind på 'Min side'.

For at give dig den bedst mulige rådgivning beder vi dig, hvis muligt, have følgende informationer klar:

  • Hvilken type osteoporosemedicin tager du?
  • Din nyeste T-score for hofte og ryg
  • Oplysninger om evt. brud
  • Blodprøvesvar for D-vitamin og kalk (kan ses på sundhed.dk)
  • Hvilke kosttilskud du tager?

Sygeplejerske

Er du ny med knogleskørhed? Eller har du brug for et godt råd til hvad du selv kan gøre, eller hvem der kan hjælpe dig videre? Så kan du ringe til sygeplejerske Lene Vorre, der rådgiver om:

  • Knogleskørhed – hvad så!?
  • Få overblik over din situation
  • Hvad kan du selv gøre?
  • Hvem kan hjælpe dig videre?
  • Få redskaber til at håndtere hverdagen med knogleskørhed

Ring til sygeplejersken torsdage kl. 13.00-18.00. Find kontaktoplysninger i næste medlemsblad eller ved at logge ind på 'Min side'.

Du behøver ikke at forberede dig til samtalen – kom med dine spørgsmål, tvivl og frustration

Fysioterapeut

Søger du rådgivning om træning, motion og hverdagsaktiviteter, så ring til fysioterapeut Lene Lebech. Hun rådgiver om:

  • Afklaring af funktionsniveau
  • Valg af træningsøvelser
  • At klare hverdagens aktiviteter
  • Valg af hjælpemidler og brugen af dem
  • Bevilling til hjælpemidler og indkøb af dem
  • Rådgivning om smertelindring, fx hvilestillinger, kulde/varme m.m.

Ring til fysioterapeuten mandage kl. 16.00-18.00. Find kontaktoplysninger i næste medlemsblad eller ved at logge ind på 'Min side'.

Patient-til-patient

Vil du gerne tale med en ligesindet om knogleskørhed? Så ring til patient-til-patient telefonen, hvor du kan få hjælp til at håndtere hverdagens udfordringer med knogleskørhed.

Ring tirsdage kl. 10.00-11.30 til Yrsa Korshøj Knudsen fra Aarhus eller Jytte Pedersen fra København. Find kontaktoplysninger i næste medlemsblad eller ved at logge ind på 'Min side'.

Har du spørgsmål til dit medlemskab i Osteoporoseforeningen? Vil du vide mere om foreningen? Eller har du brug for hjælp og sparring uden for rådgivningstelefonernes åbningstid? Så kan du ringe til foreningens sekretariat, som har åbent for personlig og telefonisk henvendelse mandag-onsdag kl. 10.00-15.00 samt torsdag kl. 13.00-18.00.

Ring til os på 86 13 91 11 eller skriv til os på info@osteoporose.dk

Opdateret d. 18. maj 2023