Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem

Lad ikke bivirkninger stå i vejen for behandling

Op mod 10 % får bivirkninger af deres medicin, og bivirkninger medvirker til, at op mod halvdelen af alle osteoporosepatienter helt ophører med medicinsk behandling.

”Der findes mange præparater til behandling af knogleskørhed, og tåler man ikke det, man har fået, er det vigtigt at tale med lægen om det, så man kan prøve et andet præparat i stedet”, siger overlæge ved endokrinologisk afdeling på Nordsjællands Hospital og forskningslektor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet, Pia Eiken.

Ifølge Pia Eiken er det vigtigt, at lægen informerer grundigt om behandlingen og mulige bivirkninger og om, at knogleskørhed er en kronisk sygdom, der kræver behandling over flere år. Men samtidig skal man som patient selv læse indlægssedlerne på den medicin, man tager – og i det hele taget sætte sig godt ind i sin sygdom:

”Med kort tid til hver patient er det i praksis umuligt for lægen at gennemgå samtlige forhold ved et præparat. Herudover kan det være svært for patienten at huske alt, hvad man får at vide til en konsultation. Så læs altid indlægssedlen og eventuelt udleveret materiale”, anbefaler Pia Eiken.

Forbigående eller vedvarende
Nogle bivirkninger er forbigående, andre kan afhjælpes. Fx kan man blive midlertidigt svimmel eller utilpas i forbindelse med en knogleopbyggende behandling som Forsteo (PTH), der i reglen gives som injektioner om morgenen. Her kan det hjælpe at injicere medicinen før sengetid. Generne kan også skyldes forbigående forhøjelse af kalkindholdet i blodet sekundært til øget kalkoptagelse fra blandt andet tarmen ved Forsteo-behandling, og så kan man regulere på tilskuddet af kalk, fastslår Pia Eiken.

Læs altid indlægssedlen og eventuelt udleveret materiale
Overlæge Pia Eiken. Nordsjællands Hospital og forskningslektor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet

Tilsvarende: Får man smerter i led og muskler i forbindelse med fx årlig intravenøs bisfosfonatbehandling (Aclasta), kan kortvarig behandling med Panodil ofte holde generne nede. Anden gang man får behandlingen, er generne ofte mindre, da kroppen har vænnet sig til stoffet. Er smerterne derimod vedvarende, må man tale med sin læge om en eventuel alternativ behandling.

Overlæge Pia Eiken Nordsjællands Hospital og forskningslektor, Institut for Klinisk medicin Kbh universitet
”Ved at indrapportere bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen hjælper man med at tilvejebringe mere information om sikkerheden af et lægemiddel”, fastslår overlæge Pia Eiken.

Kendte og ukendte bivirkninger
Nogle bivirkninger er kendte, når et lægemiddel lanceres. Andre kommer til i takt med, at flere og flere patienter behandles.

Det gjaldt fx for lægemidlet Prolia, hvor man i 2016 efter indberetninger til bl.a. Lægemiddelstyrelsen samt internationale videnskabelige publikationer blev opmærksom på, at ophør med Prolia i sig selv er en bivirkning, der forårsager hastigt knogletab. I dag fremgår det, at ophør med en Prolia-behandling altid skal følges op med anden medicinsk behandling.

Eksemplet viser, hvor afgørende det er at indrapportere – ikke mindst – nye eller sjældent forekommende bivirkninger.

Bivirkninger kan indberettes af lægen, patienten eller af dennes pårørende på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, www.meldenbivirkning.dk