Bidragsikon
Støt os

Både byrdens vægt og placering, løftestilling, din egen styrke, og om du har sammenfald i ryggen eller ej, har betydning for, hvor meget du kan løfte.

Der findes i dag ingen forskningsbaseret viden om, hvor meget man risikofrit kan løfte, når man har fået konstateret knogleskørhed. I Danmark har det været praksis at sætte en begrænsning på maksimalt 5 kg til mennesker, der har haft sammenfald i ryggen. Har man knogleskørhed, men ingen sammenfald, er rådet ofte at undgå de tunge løft.

Fysioterapeut og idrætslærer Vibeke Pilmark, Danske Fysioterapeuter, giver her inspiration til, hvilke tanker du kan gøre dig om dine løft.

Ved at tænke sig lidt om, kan mange ting fortsat lade sig gøre.
Vibeke Pilmark, Danske Fysioterapeuter

Der er af gode grunde ingen mulighed for at teste, hvor meget ryggen kan tåle, og der er heller ingen sikre metoder – hverken med røntgen, scanning eller andre billeddiagnostiske metoder –  der kan vise, hvor meget den enkelte person kan tåle at løfte. Det er vigtigt, at du taler med din læge om løftegrænser, hvis du er i tvivl, men forvent ikke, at du kan få et helt præcist svar. Det letteste for lægen er blot at fraråde alle løft, men det kan dog ikke nytte. Livet skal jo fortsat leves og hverdagen hænge sammen.

Tænk over, hvordan din dag ser ud, og hvad du lægger vægt på fortsat at kunne.

  • Vil du f.eks. gerne passe din have, så tænk igennem, hvordan det gøres uden tunge løft. Læg dig på knæ på en skumgummimåtte i stedet for at stå foroverbøjet.
  • Lad din rejsefælle hjælpe med kufferten.
  • Forklar børnebørnene, hvad mormor kan, og hvad hun ikke kan.

Ved at tænke sig lidt om, kan mange ting fortsat lade sig gøre. Prioritér hvad der er vigtigt for dig og få hjælp til de løft, som ikke kan undgås. Er du usikker på, hvordan du skal løfte korrekt, kan en fysioterapeut eller ergoterapeut instruere dig i en rygskånende teknikker og vise dig alternativer, hvis du ikke kan tåle at løfte. Ofte kan du bruge hjælpemidler, som kan aflaste dig.

Derfor er der seks ting, du skal være opmærksom på, når du løfter

Ryggens stilling

Et løft er ikke bare et løft
Det er ikke udelukkende byrdens vægt, der afgør, hvor belastende løftet er. De fleste har nok prøvet, hvor hårdt det er for ryggen at løfte en kasse ud af en bagsmæk på en bil med høj kant, at løfte en kasse fra gulvet og op på et bord eller at løfte et sovende barn ud af en barnestol fra en bil. Løft med en meget bøjet ryg og byrden langt fra kroppen, løft fra gulv eller løft med ryggen i en meget vredet stilling og med ”slatten dødvægt” (barnet) er altid meget belastende, også selv om byrden i sig selv måske ikke vejer så meget.

Byrdens placering i forhold til kroppen

Et ”rygskånsomt” løft: Byrden holdes tæt til kroppen og ryggen holdes ret
Hvad enten du har knogleskørhed med eller uden sammenfald, er det en god ide, at du lærer at anvende rygskånsomme løfteteknikker. Hovedprincippet i en rygskånsom løfteteknik er at holde byrden tæt til kroppen, holde ryggen ret og bruge begge hænder til løftet. Du må ikke vride i ryggen, og hvis du skal placere byrden et andet sted, skal du dreje rundt ved at flytte fødderne. Den lige ryg får du ved at bøje i hofte og knæ, så du kommer helt tæt til byrden. Det vil således være benene, der gør det store arbejde, og ryg- og mavemuskler skal være spændte, så ryggen holdes så stabil som muligt.

Men hvad hvis du ikke kan komme tæt på byrden? Har du haft tidligere sammenfald i ryggen, skal du overholde disse principper, og hvis du ikke kan, skal du undlade at løfte og prøve andre måder at få flyttet den givne genstand på. Særligt det første halve år efter et sammenfald skal man være forsigtig, så bruddet får tid til at hele. Har du knogleskørhed uden brud i ryggen eller har du osteopeni (et forstadie til knogleskørhed), kan du som oftest tåle større belastninger. Men husk alligevel at overholde rygskåneprincipperne, der er med til at give et sikkert løft og kan forebygge andre problemer med ryggen.

Løft fra gulv

Lave løft, det vil sige løft fra gulvet og op, er tungere end et løft fra eksempelvis bord til bord. Sørg derfor altid for, at stille indkøbsposer og kasser på et bord eller en stol, så du, når du skal flytte dem igen, starter løftet i hoftehøjde. På den måde bliver løftet lettere for dig. Har du tidligere haft sammenfald i ryggen, skal du undgå de lave løft. Andre med knogleskørhed uden sammenfald vil med en god løfteteknik og ved ikke for tunge byrder kunne løfte en byrde fra gulvet og op.

Byrdens form og vægt

Et sovende barn på 8 kg føles altid tungere at løfte end en kasse på det samme antal kilo. Er barnet vågent og hjælper til ved at spænde kroppen, er det langt lettere at løfte. Med andre ord, det er ikke kun byrdens vægt, men også dens ”stivhedsgrad” og facon, der er afgørende for, hvor stor en belastning, vi får i ryggen, når vi løfter det. Det sovende barn skal holdes tæt til kroppen og ryggen skal holdes ret og i stabil stilling med spændte ryg- og mavemuskler, når vi løfter det.

Byrdens vægt har udover selve løfteteknikken en stor betydning for, hvor meget ryggen belastes under et løft. I Danmark anbefales ved sammenfald en maksimal grænse på 5 kg. Desværre ved man ikke, om 5 kg er den rette grænse for alle. Men anbefalingen skal betragtes som en rettesnor. Har du derimod knogleskørhed andre steder end i ryggen, vil der ikke være behov for den samme maksimale grænse. Alligevel tilrådes det at undgå alt for tunge løft.

Udtrætning

Mange gentagne løft er med til at udtrætte musklerne i arme, ben og krop. Hvad enten udtrætningen kommer efter mange gentagne løft, eller efter du har gået i lang tid og benene er trætte, har det indflydelse på din løfteteknik. Når du er træt, skal du være ekstra forsigtig, når du løfter – også selvom byrden er let.

Styrke i arme, ben, mave og ryg

Muskelstyrke
En stærk muskulatur er forudsætningen for, at du kan løfte korrekt og bruge benene og dermed lårenes muskler til at løfte med. Også stærke ryg- og mavemuskler har betydning for, at du kan holde ryggen stabil i forbindelse med løftet.