Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem

Mange mennesker med knogleskørhed er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig til aktivitet og træning. I samarbejde med specialister på området har vi her samlet viden og træningsprogrammer, der har et bredt sigte. Der er både noget til dig, som er uvant med træning - eller måske har sammenfald/brud, der er mere end 6 måneder gamle og noget til dig, der er mere træningsvant eller har osteopeni (forstadiet til knogleskørhed).

Træningsprogrammerne er udviklet af Simon Esrup og Magnus Bendtsen, kandidater i Idræt og Ernæring fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, samt af Dorte With, fysioterapeut og Master i Sundhedsfremme og Sundhedspædagogik. De har alle en evidensbaseret tilgang til træning af mennesker med knogleskørhed. Øvelserne er derfor nøje udvalgt til at gavne lige præcis denne gruppe, og målet er at styrke knogler, muskler og balance, så livet kan leves med tryghed i hverdag og bevægelse.

Få flere ideer til hverdagens motion og træning på fysioterapeut Vibeke Pilmarks motionsside.

OBS! Er du ny-diagnosticeret eller har du haft sammenfald/brud på rygsøjlen inden for de sidste 6 måneder, må du ikke følge træningsprogrammerne her på siden. Du bør i stedet søge personlig vejledning hos en fysioterapeut med indsigt i knogleskørhed. Et individuelt tilrettelagt træningsprogram sikrer dig tryghed ved motion og bevægelse og kan være altafgørende for din succes og dermed lyst til at fortsætte med at træne kroppen.

Tilmeld nyhedsbrev

Vil du løbende opdateres om knogleskørhed, forskning, tilbud, støttemuligheder, invitationer til arrangementer mm.?
Så udfyld formularen, og tryk Tilmeld.