Bidragsikon
Støt os

Hvem kan deltage?

Nedenstående træningsprogram er for dig, der er uvant med træning eller for mere end 6 måneder siden har haft et eller flere sammenfald/brud på rygsøjlen og ønsker at komme langsomt i gang med let træning.

Hvis du har haft nyere sammenfald/brud på rygsøjlen inden for de sidste 6 måneder, må du ikke følge træningsprogrammerne. Du bør i stedet søge personlig vejledning hos en fysioterapeut med indsigt i knogleskørhed, så du kan få tilrettelagt et træningsprogram, der er tilpasset dig personligt.

Træningsprogrammet er udviklet af Dorte With, der er fysioterapeut og Master i Sundhedsfremme og Sundhedspædagogik. Dorte With har 28 års erfaring som fysioterapeut fra alle sektorer og har gennem de seneste 12 år specialiseret sig i træning af mennesker med knogleskørhed. Hun underviser sammen med andre eksperter på Danske Fysioterapeuters 2-dages kurser og holder derudover foredrag, workshops samt kurser om sundhedsfremme, ligesom hun er med i Osteoporoseforeningens forskningsudvalg.

Læs mere på Knoglesund.dk

 

Video 1: Let rygtræning for dig, der er uvant med træning.

Video 1 er en forklaringsvideo, hvor øvelserne vises og gennemgås, så du efterfølgende er klar til at lave træning efter video 2.

Video 2: Træningsprogram – øvelser til let rygtræning

Opvarmning
Træningsvideoerne starter med en let opvarmning, hvor muskler og led varmes op og kroppen gøres klar til træning.

Træning
Efter opvarmningen følger en kombinationstræning med både styrketræning, retningsskift og funktionelle øvelser med skiftende intensitet. 

Opbygning af træningen
Først demonstreres øvelsen, og derefter gennemfører vi øvelsen sammen. Antallet af gentagelser pr. øvelse er vejledende, og det er derfor dig, der bestemmer, om du laver lidt færre eller flere af hver øvelse end i videoerne.

Husk at lytte til din krop.

Forskningen peger på, at træning skal skræddersys til mennesker med knogleskørhed. Den individuelle tilrettelæggelse af et program, der er målrettet og tilrettelagt ud fra den enkeltes niveau, skaber tryghed og motivation til at fortsætte.

Hvis du er NY med knogleskørhed, har spørgsmål eller ønske om telefon- / videokonsultation, kan du kontakte Knoglesund eller Knoglestærk for personlige råd, vejledning og individuelle træningsprogrammer:

KNOGLESUND: www.kontakt@knoglesund.dk