Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem Medlem
Osteoporoseforeningen bidrag logo
Støt os Støt

Appen "Mine Knogler" er netop blevet relanceret i en ny udgave. Den kan downloades gratis af alle der har en smartphone eller tablet. Appen giver adgang til den nyeste viden om sygdommen osteoporose. Appen er udviklet af førende eksperter og forskere indenfor osteoporose, herunder Videnscenter for Knoglesundhed.

Hvad kan appen hjælpe dig med?

  • Appen ”Mine Knogler” kan hjælpe dig til en bedre mestring af din osteoporose. Dels ved at give dig viden om sygdommen og dels ved at give dig konkrete redskaber som du kan bruge til at mestre din sygdom i hverdagen. Der er forslag til knoglevenlig træning, med øvelser målrettet forskellige stadig af sygdommen.
    Du har mulighed for at kunne beregne om du får nok kalk via kalberegneren, indtaste din T-score og se hvordan du ligger i forhold til andre på samme alder og køn samt lave en medicin dagbog der skal hjælpe med at holde styr på din medicin.
  • I appen har du også mulighed for at booke en gratis samtale med en osteoporose rådgiver hos OSAIA, hvor I sammen vil gennemgå din osteoporose test og se om et forløb hos OSAIA er noget for dig. Som en del af forløbet kommer I til at vende emner som medicin, kost, motion, kalkindtag m.m.
    Som en del af forløbet vil du få tildelt din osteoporose rådgiver, få lavet en skræddersyet plan ud fra dine behov og have mulighed for at skrive med din rådgiver når du har brug for det.

 

Sådan bruger du appen:

  • Viden: I appen kan du læse forskellige artikler om osteoporose. Videnssektionen er delt op i følgende områder: Viden om osteoporose, Viden om knogleskanning, Viden om knoglebrud og sammenfald, Et typisk patientforløb, Om medicinsk behandling, Om knoglevenlig livsstil, Om knoglevenlig træning, Spørgsmål og svar om osteoporose, Hvis du vil vide mere. Ud fra hver fane kan du trykke ”vis mere” og få adgang til artikler inden for dette emneområde.
  • Kalkberegner: Nederst i appen kan du klikke på ”Kalk”. Her kan du indtaste, hvad du spiser og drikker til dagligt. Kalkberegneren kan så beregne dit daglige indtag af kalk for at vurdere, om du har brug for at supplere med et kosttilskud. På ringen i midten vil du kunne se, hvor langt du er fra det anbefalede daglige indtag på 1200 mg. kalk om dagen.
  • DXA-skanning: Nederst i appen kan du klikke på ”DXA”. Her kan du få hjælp til at forstå din T-score ved at taste din T-score for hofte og lænd ind, samt dit køn og din alder. Så vil du kunne se resultatet af din skanning på en graf. Her kan du også se, hvordan du ligger i forhold til jævnaldrende på tre grafer, der viser udviklingen af din T-score i forhold til alder hos kvinder og mænd.

 

Sådan henter du appen:

Appen hentes i App Store eller Google Play. Du skal søge efter en app, der hedder ”Mine Knogler”. Ikonet ser ud som på billedet nedenfor. OSAIA Health ApS vil stå som afsender af appen.

Du kan læse mere om, hvordan du bruger appen “Mine Knogler”, samt hvordan du finder din T-score, i denne Guide til “Mine Knogler”

Opdateret d. 1. november 2023