Bidragsikon
Støt os

Det bugner lige nu af hyben rundt omkring i Danmark. Særligt vokser de i stort antal på buske langs strande, hvor de i sommermånederne har lyst op med fine magentafarvede blomster. Hybenfrugten er let at kende med sin kraftige rød-orange farve. Den er fyldt med C-vitamin og lækker at bruge i fx marmelade, chutney eller som her: en sød suppe.

Osteoporoseforeningen har udviklet den online kogebog www.sundeknogler.dk med knoglesunde opskrifter baseret på sæsonens vilde ingredienser, man kan finde i naturen. Hver måned i hele 2019 åbner vi op for en ny opskrift på siden. Få august måneds opskrift på hybensuppe med hyben, frisk citronsaft og vanilje udviklet af Osteoporoseforeningens diætist Kirsten Bønløkke. Der er også en guide til, hvor man typisk finder hyben samt hvordan man bedst samler og bruger det.