Bidragsikon
Støt os

Når hyldetræer- og buske lyser hvide med deres fine blomsterskærme, er det et ægte tegn på dansk sommer. Mange er vant til at drikke hyldeblomstsaft som en forfriskende sommerdrik, men den kan faktisk også bruges i en anden dansk sommerklassiker; nemlig koldskålen, som er rig på kalk og sund for knoglerne.

Osteoporoseforeningen har udviklet den online kogebog www.sundeknogler.dk med knoglesunde opskrifter baseret på sæsonens vilde ingredienser, man kan finde i naturen. Hver måned i hele 2019 åbner vi op for en ny opskrift på siden. Få juli måneds lækre opskrift på koldskål  med hyldeblomstsaft og kammerjunkere med mandelmel udviklet af Osteoporoseforeningens diætist Kirsten Bønløkke. Der er også inspiration til at komme ud og bevæge sig i naturen og samle og bruge hyldeblomst.