Bidragsikon
Støt os

Den ydre knogleskal er ikke kompakt, men fyldt med blodkar, og det kan få betydning for fremtidens behandling af knogleskørhed.

Knogler er ikke kompakte – heller ikke den ydre knogleskal, den såkaldt kortikale knogle. Ifølge et tysk studie offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift, Nature Metabolism, er netværket af blodkar, som gennemstrømmer den ydre knogleskal – de transkortikale blodkar – uhyre omfattende og finmasket. Også hos mennesker.

Opdagelsen af blodkar i den kortikale knogle går otte år tilbage. Professor ved Institut for Eksperimentel Immunologi og Billedbehandling ved Duisburg-Essen Universitet, Matthias Gunzer, ville undersøge blodceller i underbensknoglen på en mus. For at gøre det lettere at se blodcellerne inden i knoglen, påførte han museknoglen fluorescerende farvestof, og i forbindelse med den efterfølgende mikroskopiske undersøgelse fik han øje på et ukendt netværk af bittesmå blodbaner, der dækkede hele det ydre lag af knoglen, som man indtil da havde troet var solidt.

Studiet fremhæver behovet for yderligere forskning på mennesker

Det nye studie afslørede, at både kroppens arterielle blod, som løber i blodårer fra hjertet og er blevet tilført ilt, samt kroppens venøse blod, altså blod som løber i venerne og ikke er iltet, passerer igennem de nyfundne blodårer.

Brugte sig selv som forsøgsperson
Matthias Gunzer har efterfølgende på utraditionel vis forsøgt at undersøge omfanget af netværket af blodårer i menneskets ydre knogleskal.

Ifølge forskningsleder og lektor fra Aarhus og Syddansk Universitet, Thomas Levin Geiser Andersen, er den nye dokumentation i forhold til mennesker dog mindre imponerende.
Ifølge forskningsleder og lektor fra Aarhus og Syddansk Universitet, Thomas Levin Geiser Andersen, er den nye dokumentation i forhold til mennesker dog mindre imponerende.

I denne forbindelse har han brugt sig selv som forsøgsperson. I næsten syv timer lå han helt stille i en højopløsnings MR-skanner med henblik på at få sin egen skinnebensknogle undersøgt. Resultatet af den store tålmodighed var, at Matthias Gunzer og hans forskergruppe fandt den samme type af finmaskede blodårer i sin egen kortikale knogle.

Ud over Matthias Gunzers egen knogle har forskerne bag det nye studie undersøgt lårbensknoglen fra en patient, der skulle have en hoftetransplantation med samme resultat.

Ifølge forskningsleder og lektor fra Aarhus og Syddansk Universitet, Thomas Levin Geiser Andersen, er den nye dokumentation i forhold til mennesker dog mindre imponerende.

”Musestudiet bidrog med helt ny viden, men Matthias Gunzers foreløbige observationer af menneskeknogler er ikke langt fra det, vi allerede ved. Dette gør dog ikke kortlægning af de blodkar, som gennemstrømmer den ydre knogleskal mindre relevant. Tværtimod fremhæver studiet behovet for yderligere forskning på mennesker”, fastslår han.

Thomas Levin Geiser Andersen arbejder med støtte fra Velux-fonden blandt andet med at klarlægge disse blodkar i mennesker og undersøger herudover deres rolle i udviklingen af osteoporose hos ældre.

Denne artikel “Et kvantespring i forståelsen af knogleskørhed – Hvad sker der med knoglerne, når vi bliver ældre, og hvorfor bliver de skøre” kan læses medlemsbladet “Knogleskør –  februar 2020”