Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem Medlem
Osteoporoseforeningen bidrag logo
Støt os Støt

I Osteoporoseforeningen ønsker vi, at vores medlemmer får så meget ud af deres medlemskab som muligt. Derfor kan vi nu med stor glæde fortælle, at foreningens hjemmeside er blevet en sektion rigere med et medlemsområde til eksklusivt indhold.

Som medlem af Osteoporoseforeningen får du nu adgang til endnu flere fordele, da vi har udvidet vores hjemmeside med et særligt medlemsområde. Her kan du blandt andet finde alle tidligere udgaver af medlemsbladet.

For at gøre indholdet mere anvendeligt har vi også kategoriseret alle artiklerne fra de tidligere medlemsblade, så du hurtigt kan fremsøge indhold, der handler om relevante emner inden for osteoporoseområdet. Eksempelvis kan du fremsøge artikler om bivirkninger, forskning, kost, osteoporoseskoler og meget mere.

Endnu en fordel ved det nye medlemsområde er, at du kan logge ind og rette dine medlemsoplysninger såsom adresse og kontaktoplysninger.

Flere medlemsfordele
Tilføjelsen på hjemmesiden er et supplement til de mange andre fordele, der er ved at være medlem af Osteoporoseforeningen – Landsforeningen mod knogleskørhed. Blandt andet udsender vi som bekendt fire gange om året et højaktuelt medlemsblad, ligesom vi yder  rådgivning fra landssekretariatet og fra vores særlige rådgivningstelefoner: Lægetelefonen, patient-til-patient-telefonen og diætisttelefonen.. Alt sammen i medlemmernes tjeneste.

Rundt i Danmark har Osteoporoseafdelingen 22 lokalafdelinger, hvor det ofte er muligt at deltage i fælles aktiviteter såsom foredrag om knogleskørhed, Stormøder om særlige emner, motionsaktiviteter for stærkere knogler og meget mere.

Osteoporoseforeningens medlemmer er desuden medvirkende til, at der kan tages flere politiske og videnskabelige tiltag, således at opsporing, forebyggelse og behandling af knogleskørhed i Danmark bliver bedre. Foreningen arbejder for, at der på sigt udarbejdes en national handlingsplan, hvilket både vil komme den enkelte og samfundsøkonomien til gavn.

Bliv klogere med video
Ud over artiklerne fra medlemsbladene har vi lagt en række videoer ind på medlemsområdet, som du kan se, hvis du vil vide mere om knogleskørhed. Der ligger allerede nu videoer med træningsøvelser til at styrke knoglerne, og der vil blive tilføjet flere i fremtiden.

Indholdet opdateres løbende, så husk at følge med på medlemssiden. Hvis du ønsker at blive medlem af Osteoporoseforeningen, kan du melde dig ind her.

Du kan også skrive dig op til Osteoporoseforeningens nyhedsbrev nederst på forsiden, som vi bruger til at formidle relevant information  om knogleskørhed, sundhedspolitik og aktiviteter i dit lokale område.

Sådan virker medlemsområdet
Indgangen til medlemsområdet findes ved siden af webshoppen og søgefunktionen her på hjemmesiden. Knappen hedder ”Login”, og du logger på med din mailadresse.

Første gang du logger på, skal du oprette et kodeord. Dette gøres nemt ved at trykke på ”Genbestil adgangskode”, hvorefter processen går i gang. Følg anvisningerne herefter.

Du kan allerede nu oprette dit login, hvis du som de fleste af Osteoporoseforeningens medlemmer i forvejen har registeret din mailadresse os os. Hvis dette ikke er tilfældet, kan du kontakte os pr. mail eller telefon.

Mail: info@osteoporose.dk

Telefon: 86 13 91 11 (mandag – torsdag kl. 10.00 – 15.00)

Gå til medlemsområdet

Opdateret d. 10. august 2020