Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem

Ifølge overlæge Jens-Erik Beck Jensen kan Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger om D-vitamintilskud få positiv betydning for danskernes knoglesundhed.

Overlæge Jens Erik-Beck Jensen fra Osteoporoseenheden på Hvidovre Hospital.
Overlæge Jens-Erik Beck Jensen fra Osteoporoseenheden på Hvidovre Hospital.

Af Jonathan Hammershøi

Har du knogleskørhed, eller følger du blot med i udviklingen omkring knoglesundhed, så er det nok ikke ukendt for dig, at D-vitamin har betydning for knoglernes styrke.

Men hvor stor er betydningen? Hvordan virker D-vitamin? Og kan D-vitamin egentlig være med til at forebygge knogleskørhed?

Ovenstående er blot nogle af de spørgsmål, vi hører i Osteoporoseforeningen. Derfor har taget dem med til afsnitsansvarlig overlæge, Jens-Erik Beck Jensen, Hvidovre Hospital, efter Sundhedsstyrelsen inden nytår udkom med nye generelle D-vitaminanbefalinger til børn og voksne.

Læs hans svar i boksene nedenfor ved at klikke på det spørgsmål, som du gerne vil læse svaret til.

Q&A med overlæge Jens-Erik Beck Jensen, Hvidovre Hospital.

Hvilken betydning har D-vitamin generelt for knoglesundhed og sundhed i øvrigt?

D-vitamin findes i de fleste væv og har betydning for mange forskellige processor. En af de vigtigste er vores optag af calcium fra tarmen og indbygning af calcium i knoglerne. D-vitamin har desuden betydning for muskelfunktionen, da den sørger for energi til musklerne. Af andre vigtige funktioner kan nævnes immunsystemet, hvor D-vitamin styrker vores forsvar mod infektioner.

Sundhedsstyrelsen anbefaler nu alle voksne og børn over 4 år at tage et dagligt D-vitamintilskud på mellem 5-10 mikrogram fra oktober til og med april. Kan de nye anbefalinger få forebyggende betydning mod knogleskørhed hos flere danskere?

Alt, der styrker knoglerne, er med til at forebygge knogleskørhed. I de mørke vintermåneder taber mange mennesker D-vitamin, bl.a. som følge af manglende tid i solen. Netop tabet af D-vitamin hen over vinteren vil kunne modvirkes med tilskud, ligesom øget mængde D-vitamin vil styrke knoglerne allerede hos børn og unge. De vil således have større knoglemasse at tære på senere i livet (knoglenedbrydning starter omkring 30-årsalderen, red.).

Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden personer over 70 år, plejehjemsbeboere samt personer i øget risiko for knogleskørhed uanset alder at tage dagligt D-vitamintilskud på 20 mikrogram året rundt. Hvordan ved man, om man er i øget risiko for knogleskørhed og dermed anbefales at tage mere D-vitamintilskud end andre?

Her må man se på de generelle og vigtigste risikofaktorer for knogleskørhed såsom steroidbehandling, knogleskørhed i familien, tidligere knoglebrud, tidlig menopause (overgangsalder før 45 år, red.), højt indtag af alkohol, rygning samt sygdomme der kan medføre knogleskørhed såsom forhøjet stofskifte, malabsorption (forstyrrelser i næringsoptag, red.) og kroniske betændelsessygdomme såsom leddegigt mv.

Hvorfor er et større D-vitamintilskud vigtigt for personer i øget risiko for knogleskørhed?

Fordi det styrker knoglerne og styrker muskelfunktionen, således at risiko for fald og knoglebrud som følge heraf reduceres.

Anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen nævner ikke personer, som er diagnosticeret med knogleskørhed, men Knoglemedicinsk Selskab anbefaler generelt at tage 20-40 mikrogram dagligt D-vitamintilskud, hvis man har sygdommen. Ændrer dette sig som følge af de nye generelle anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen?

Nej det gør det ikke. Ved osteoporose stiler man imod et niveau i blodet på 75 – 100 nmol, hvilket er højere end laveste reference på 50 nmol. Det er altid en god idé at få målt sit D-vitaminniveau, så man ved man ikke er i underskud og dermed kan tage den rigtige dosis.

Hvilke årsager kan der være til, at danskerne generelt skal øge deres D-vitaminniveau ved at tage det som kosttilskud?

De nye anbefalinger er til for at få en sundere befolkning, idet der er tale om generel mangel (på D-vitamin, red.) hos rigtig mange mennesker, specielt hen på foråret. Og fordi mangeltilstand har stor betydning for mange sygelige tilstande herunder knogleskørhed, faldrisiko, infektioner, men også for udviklingen af en række autoimmune sygdomme og i nogle undersøgelser også kræft. Vi er også anbefalet at reducere indtaget af kød og spise mere grønt. Dette vil alt andet lige reducere indtaget af D-vitamin, da de grønne fødevarer indeholder meget lidt D-vitamin.

Nogle af de lande, vi sammenligner os med, har valgt at tilsætte D-vitamin til fødevarer og har fået hævet niveauet i befolkningen. Kunne det være en vej at gå i Danmark også?

Ja, det kunne man godt, og vi har faktisk tidligere haft tilsætning af D-vitamin til mel i Danmark. Men man skal blive enige om, hvor og hvor meget D-vitamin man skal tilsætte i så fald. Det skulle jo gerne være sådan, at alle vil få et tilstrækkeligt tilskud og ingen vil få for meget. Ved en generel tilsætning til fødevarer vil dosis ofte være meget lav. Tager man selv tilskud, kan dosis justeres og dermed blive mere relevant i den sammenhæng.

Ved man, hvordan erfaringerne er med at tage kosttilskud regelmæssigt blandt forskellige befolkningsgrupper?

Det afhænger meget af motivation og oplysning. Langt de fleste får børnedråberne, som har været givet de første 2 år af barnets liv. Det er også mit indtryk, at patienter med knogleskørhed tager deres tilskud af calcium og D-vitamin. I begge disse to grupper er henholdsvis forældre og patienter motiveret og bliver hjulpet af sundhedsplejersker, læger og andet sundhedspersonale. Når det gælder mere generelle anbefalinger, så falder motivation og brug af kosttilskud.