Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem Medlem
Osteoporoseforeningen bidrag logo
Støt os Støt

Dans og stormøde i Grenaa

Tirsdag d. 17. september afholdtes der stormøde i Grenaa. Her blev der først holdt lægefordrag, hvorefter der blev budt op til dans og TV2 Østjylland var på pletten.

Vigtigt med motion

Alice Brask er formand for Osteoporoseforeningen Djursland, og lider også selv af sygdommen. Hun er med til at danse hver fredag, fordi det er vigtigt at holde sig i gang.

– Det er vigtigt, at vi motionerer, får den rigtige mad og kalk med D-vitaminer, fordi knoglernes indmad smuldre, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

Men det har også en anden effekt at danse med.

– Som osteoporosepatient skal man altid passe på ikke at falde. Men hvis man tænker for meget over det, så får man ikke øvet nok. Når musikken kommer på, kan man glemme den angst, og det er den, vi kæmper imod, siger Alice Brask.

Hver fredag mødes de sygdomsramte i Pavillonen i Grenaa og danser sammen med en instruktør særligt uddannet til formålet.

Se hele artiklen med den tilhørende video på TV2 Østjyllands hjemmeside  her

Opdateret d. 9. december 2019