Bidragsikon
Støt os

Du skal leve med din knogleskørhed i mange år, og derfor er det vigtigt, at du sætter dig godt ind i behandlingen. Professor Bente Lomholt Langdahl, Institut for Klinisk Medicin - Diabetes og Hormonsygdomme giver dig her en række stikord til, hvad du skal være opmærksom på.

Der findes mange forskellige former for medicin, og uanset graden af knogleskørhed, findes der et præparat, der passer præcist til dig. Hvis du føler, at den medicin, du har fået ordineret, har ubehagelige bivirkninger eller er besværlig at tage, skal du tale med lægen om det, så du kan få et andet præparat i stedet. Medicin mod knogleskørhed skal tages som foreskrevet for at virke – derfor er det vigtigt, at du befinder dig godt med den.

Tag også en snak om den videre behandlingsplan. Lav en klar aftale om, hvornår og hvordan der skal følges op på behandlingen, hvornår du skal scannes igen (det skal man cirka 2 år efter første scanning), og hvordan du skal forholde dig, hvis du får bivirkninger.

Gode spørgsmål til lægen
Lægen er din bedste sparringpartner, så vær ikke tilbageholdende med at stille spørgsmål. Det er som regel en god idé at skrive spørgsmålene ned hjemmefra.

Du kan eksempelvis spørge, hvordan du skal forholde dig til den nye diagnose, og om der er noget, du skal ændre i dit liv.

Din læge kan vejlede dig om f.eks. livsstil, kost, motion og fortælle, hvor meget du må bære rundt på, og hvad du skal være opmærksom på, når du bevæger dig. Lægen vil også kunne fortælle, om der er en osteoporoseskole i nærheden af, hvor du bor. Er der det, vil det være en god idé at blive tilmeldt et osteoporoseforløb her. Det kan også være, at lægen vil henvise dig til en fysioterapeut, ergoterapeut eller en diætist, hvis du har behov for yderligere vejledning om motion, hjælpemidler eller ændring af kostvaner.

Husk, det er bedre at spørge for meget end for lidt, for det er dig, der skal leve med din sygdom og dig, der har behov for det fulde overblik.

Din læge er til for at hjælpe dig. Benyt dig af det.

Huskeliste til dig med knogleskørhed

Blodprøver
Når du får at vide, du har knogleskørhed første gang, skal der tages blodprøver, der kan afklare, om knogletabet skyldes anden sygdom.

Ondt i ryggen
Har du ondt i ryggen, kan det skyldes brud på rygsøjlen, og du kan bede din læge om henvisning til røntgen.

T-score
Kend din T-score. Få en kopi af dit skanningssvar med hjem eller se svaret på Sundhed.dk, så du kan følge med i udviklingen.

Behandlingstrategi
Tal med din læge om behandlingstrategien. Husk, der er mange forskellige slags medicin. Generes du af bivirkninger, kan din læge udskrive et andet præparat, som passer bedre til dig.

Pas på knoglerne
Spørg din læge, hvad du selv kan gøre for at passe bedst muligt på dine knogler.

Kalk
Lav jævnligt et skema over din kost, så du ved, om du har brug for supplerende kalktilskud.

D-vitamin
Husk at tage din medicin samt tilskud af kalk og vitamin D som foreskrevet. Kom ud i solen i sommerhalvåret - solen giver masser af vitamin D. Og sørg for at tage et dagligt tilskud på 20-40 mikrogram vitamin D i vinterhalvåret.

Opfølgende skanning
Lav en aftale med din læge om opfølgende skanning hver 2.-3. år.

Arvelighed
Knogleskørhed er arvelig. Fortæl derfor dine børn, søskende og evt. forældre, at de skal være opmærksomme på sygdommen i tide.

Kend din sygdom.
Tilmeld dig en osteoporoseskole, hvis der findes en i nærheden af, hvor du bor, bed om henvisning til en fysioterapeut, en ergoterapeut eller en diætist, hvis du føler, du har behov for det, og meld dig ind i patientforeningen.

Kort om t-score

T-score
T-score måler knoglernes knoglemineralindhold og siger noget om, hvor udtalt din knogleskørhed er. Hvis skanningen viser en T-score på minus 2,5 eller et større minus end 2,5, har du knogleskørhed. T-scoren betyder noget for den behandlingsplan, du får lagt.