Hvordan stilles diagnosen

Osteoporose giver ingen symptomer før personen får det første brud. Man skal derfor være opmærksom på at brud, der opstår ved mindre uheld eller let fald ofte skyldes osteoporose. Derfor bør personer, der pådrager sig sådanne brud undersøges nærmere. De hyppigste brud på grund af osteoporose er brud på håndled, ryghvirvler og lårbenshalsen.

Et undersøgelsesprogram vil normalt se således ud:

Blodprøve:

I blodet bestemmes mængden af kalcium, fosfat, magnesium, PTH (biskjoldbruskkirtelhormon), D-vitamin og kønshormoner. Herudover måles blodsænkning, stofskiftet, blodprocent, nyrefunktion, leverfunktion samt et stof, der afspejler knogleopbygningen.

Urinprøve:

I urin kan måles et protein: NTx, som afspejler knoglenedbrydningen.

Røntgen:

Der foretages evt. røntenundersøgelse af rygsøjlen, for at undersøge, om der er brud på ryghvirvlerne.

DXA:

En knoglemineralmåling, som sker ved hjælp af en knoglescanning. Knoglescanningen kan ved brug af svage røntgenstråler måle indholdet af kalcium i knoglerne. Jo mere kalcium, der er i knoglerne, jo stærkere er knoglerne. Resultatet af scanningen angives i en T-score, som er afvigelsen fra den normale værdi hos unge voksne af samme køn og Z-score, som er afvigelsen fra den normale værdi hos personer med samme alder og køn.

Det er T-scoren som lægges til grund ved ansøgning om tilskud til medicinen.

Ud fra resultaterne af ovenstående undersøgelser, vil det være muligt for lægen at stille diagnosen.