Hvad koster knogleskørhed samfundet?

To specialestuderende ved Aalborg Universitet er i gang med at et speciale, der skal afdække de samfundsmæssige omkostninger ved knogleskørhed i Danmark. Selvom knogleskørhed er anerkendt som folkesygdom i Danmark, er der ikke udarbejdet eksakte tal for sygdommen eller de omkostninger, der er forbundet med den.

I juni 2012 afslutter to studerende ved Aalborg Universitet, Louise Hansen og Anne Sofie Mathiesen, deres afsluttende speciale, som bør vække mere end almindelig interesse såvel blandt politikere i stat, regioner og kommuner som blandt fagfolk inden for sundhedsvæsenet. Specialet, der er støttet økonomisk af MSD Danmark, udarbejdes i samarbejde med Osteoporoseforeningen og læge Peter Vestergaard (MD PhD DrMedSc) fra Aarhus Sygehus THG og har til formål at afdække såvel forekomsten som en del af de samfundsøkonomiske konsekvenser af knogleskørhed i Danmark.

Behov for økonomisk overblik

En række undersøgelser viser, at det er omkostningseffektivt at behandle patienter med knogleskørhed og at sætte tidligt ind med forebyggende behandling. Det er ikke mindst de osteoporotiske brud, som koster det danske samfund mange penge.

Størstedelen af dem, der har knogleskørhed får som følge af sygdommen brud på håndled, underarm, lårben, hofte eller rygsammenfald i løbet af deres liv. Det betyder udgifter til hospitalsbehandling og praktiserende læge, samt eventuelt omkostninger i forbindelse med genoptræning, hjælpemidler og behov for offentlig støtte i form af sygedagpenge, førtidspension og hjemmepleje. Hertil kommer den tid som patienter og pårørende anvender i relation til sygdommen.

Flere af disse elementer vil blive inddraget i undersøgelsen, der skal give et bedre billede af omkostningerne ved knogleskørhed i Danmark.  

Hvor mange knoglebrud?

Blandt danskere ≥50 år er der fx i perioden 2001-2010 registreret 23.350 rygsammenfald og 95.080 hoftenære brud.  Tallene er behæftet med usikkerhed, da ikke alle patienter behandles på hospital. Det gælder ikke mindst rygsammenfaldene.

Ifølge et dansk studie er 50% af alle rygsammenfald således udiagnosticerede, 40% kommer i medicinsk behandling ved egen læge og blot 10% bliver behandlet på sygehus (Ankjaer-Jensen & Johnell, 1996). De 23.350 rygsammenfald omfatter alene dem, der er behandlet på sygehus, og den faktiske forekomst af rygsammenfald er således snarere omkring 233.500 over den pågældende 10 års-periode.

Louise Hansen og Anne Sofie Mathiesen læser Medicin med Industriel Specialisering. De har en bachelor i medicin og efterfølgende en overbygning i Medical Market Access, hvor et af elementerne er sundhedsøkonomi.