Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem Medlem
Osteoporoseforeningen bidrag logo
Støt os Støt
Publiceret d. 25. februar 2021
Senest opdateret d. 13. april 2021

Når man har osteoporose, er der risiko for at få et lavenergibrud. Et lavenergibrud er et brud opstået ved mindre fald, f.eks. fra stående stilling eller uden kendt traume.

De hyppigste frakturer ved osteoporose er colles frakturer, collum femoris frakturer og vertebrale frakturer, der også kaldes for sammenfald i ryggen.

  • Colles frakturer ses hyppigst hos kvinder. De opstår typisk fra 50-års alderen, men kan også ses hos kvinder der er gået tidligt i menopausen.
  • Collum Femoris frakturer optræder fra 70-års alderen, og risikoen stiger herefter kraftigt med alderen. De ses hos begge køn, men optræder cirka 10 år tidligere hos kvinder sammenlignet med mænd. Der opstår 8-10.000 nye hoftebrud om året i Danmark.
  • Vertebrale frakturer = Sammenfald/brud af en ryghvirvel optræder typisk fra 60-års alderen. Vi bør som fysioterapeuter være særligt opmærksomme, hvis vi møder personer med akutte rygsmerter uden anden årsag, og der samtidig forekommer andre risikofaktorer – uanset personens alder.

– Nogle oplever akutte rygsmerter, der kan brede sig bælteformet omkring kroppen. Smerterne kan være meget voldsomme og kræve, at man bliver indlagt og kortvarigt behandles med stærke smertestillende midler.

– Andre oplever ’svær træthed’ i ryggen, uden konkrete smerter.

– Omkring halvdelen af de personer, der får brud på rygsøjlen, har få eller ingen akutte symptomer, og ikke alle kontakter lægen.

– Mange vertebrale frakturer sidder i thorako-lumbalovergangen. For dem, hvor frakturerne sidder midt-thorakalt kan en konsekvens være, at man ved flere frakturer bliver rundrygget og maven buler frem.

– Personer med mange vertebrale frakturer kan få smerter som følge af, at de nederste ribben skurrer mod hoftebenskammen.

– Nogle vil opleve tab af legemshøjde.

 

Der findes 2 simple test, som kan indikere, om der kan være tale om en vertebral fraktur/ sammenfald.

  • Er der sket højdereduktion på mere end 4 cm?
  • Er der mindre end 4 fingres afstand mellem nederste costa og crista?

I anamnesen er det vigtigt at afklare evt. bagvedliggende risikofaktorer, knogletilstanden samt den enkeltes funktionsniveau, inden mål og behandlingsplan fastlægges sammen med patienten.

 

Brud på hoved-, hånd- og fodknogle medfører ikke øget risiko for nye brud og anses derfor ikke for en risikofaktor.