Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem Medlem
Osteoporoseforeningen bidrag logo
Støt os Støt
Publiceret d. 25. februar 2021
Senest opdateret d. 26. april 2022

Der er flere overordnede faktorer, der påvirker risikoen for at udvikle osteoporose.

Genetiske faktorer

  • Er der osteoporose i den nærmeste familie (mor, far og søskende)?
  • Har dine forældre haft et lavenergibrud efter 50-års alderen (f.eks. collum femoris frakturer og vertebrale frakturer)?
  • Er du over 50 år?

BMI under 18-20:

  • Lav kropsvægt, småt spisende eller aktuelle / tidl. spiseforstyrrelser kan medføre calcium mangel

Tidlig menopause

  • Er du kvinde, og gået tidligt i menopause (før 45 år) eller har du haft uregelmæssigheder i din cyklus?
    (Fald i østrogenproduktion kan resultere i et accelereret knogletab)

Livsstilsfaktorer (KRAM)

Kost:

  • D-vitamin mangel pga. for lidt soleksponering eller manglende indtag
  • Calcium og D-vitamin er vigtigt for knoglesundheden. Calciummangel kan opstå ved ensidig kost og/eller ved småt spisende.
  • Nyere forskning viser desuden, at personer, som spiser vegetarisk/vegansk er i større risiko for calciummangel, end almenbefolkningen.
  • D-vitamin kan både produceres i kroppen og indtages med kosten. Kroppens egen produktion af D-vitamin stimuleres af sollys på huden, og personer som opholder sig meget indendørs eller er tildækkede, vil derfor producere mindre D-vitamin.

Rygning

Alkoholforbrug (følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger og undgå overforbrug)

Manglende motion” – her tænkes på længerevarende inaktivitet / immobilisering (stillesiddende)

  • Personer, der har været indlagt og immobiliseret gennem længere tid, vil være i større risiko, da knogler og muskler ikke er blevet belastet.

 

Medicinsk behandling og co-morbiditet

Flere sygdomme og medikamenter kan påvirke knoglerne og dermed øge risikoen for at udvikle osteoporose, enten direkte pga. sygdomsmekanismen eller pga. behandlingen.

  • KOL
  • Leddegigt (rheumatoid arthrit)
  • Tarmsygdomme (malabsorption, laktose/gluten-allergi og inflammatoriske tarmlidelser)
  • Cancer (obs. Ift. behandling med aromatase hæmmere eller antiandrogen-behandling)
  • Nyre-, lever- eller stofskiftesygdomme
  • Medicinering med kortikosteroider (prednisolon/binyrebarkhormon) med mere end 5 mg dagligt i 3 mdr. eller længere

Dansk Knoglemedicinsk Selskab har lavet en komplet liste over sygdomme og tilstande som er associeret med osteoporose og knoglebrud. Du kan finde den her.

Findes der en eller flere af ovenstående risikofaktorer, bør personen sendes videre til egen læge med henblik på udredning (DXA-scanning og blodprøver). På denne baggrund bør osteoporose indgå som arbejdshypotese i den fysioterapeutiske behandlingsplan.

Overordnet skal planen indeholde viden om KOST – MOTION – MEDICIN, og patienter med osteoporose har derfor behov for at tale med flere sundhedsprofessionelle.

 KOST og knoglevenlig livsstil MOTION MEDICIN
Kalk og D-vitamin Forbliv aktiv Knoglestyrkende behandling (Bisfosfonater: Alendronat, Aclasta, Risedronat)
Undgå rygning og begræns alkohol Målrettet træning Knogleopbyggende behandling (PTH: Forsteo, Terrosa, Movymia)
Opsporingsguide

Prøv Osteoporoseforeningens Opsporingsguide for borgere over 50 år. Det er et nemt og overskueligt værktøj til at få overblik over risikofaktorer for knoglebrud. Opsporingsguiden er udviklet af Osteoporoseforeningen i samarbejde med fysioterapeut Dorte With.