Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem Medlem
Osteoporoseforeningen bidrag logo
Støt os Støt

Hvordan er knoglevævet opbygget

Knoglevævet er en speciel slags bindevæv, hvori 99% af kroppens calcium er indeholdt. Det er kalcium, der gør knoglevævet hårdt. Knogler er opbygget af to slags knoglevæv: en ydre skalknogle, som består af meget tæt knoglevæv. Inden for skalknoglen har knoglevævet en løsere struktur, som kan sammenlignes med en bikage, en svamp eller et gitter. Begge typer knoglevæv er mindsket ved osteoporose.

Knoglevæv er levende væv og udskiftes livet igennem. Ca. 10% af knoglevævet udskiftes hvert år hos voksne. Denne udskiftning foregår ved, at ældre knoglevæv nedbrydes, og nyt knoglevæv dannes på det samme sted. Denne udskiftningsproces har formentlig mindst to formål:

  1. at sikre styrken af knoglevævet ved at reparere småskader
  2. at sikre resten af kroppens tilgang til kalcium fra kroppens calciumdepot

Udvikling i knoglemasse hos kvinder og mænd i forhold til alder - grafik - 2019 - plus unge
Maksimal knoglemasse:
Mens man er barn og ung opbygges der mere knogle, end der nedbrydes, og knoglerne bliver både større og stærkere. I puberteten vokser drenges knogler mere end pigers, men styrken i forhold til størrelsen er den samme. Knoglevævet opnår sin maksimale styrke i 25-35 års alderen. De faktorer, der betyder mest for, hvor stærke knoglerne bliver hos den enkelte, er: arvelige faktorer, legemsvægt, kønshormoner, indtagelse af calcium og fysisk aktivitet.

Aldersbetinget knogletab:
Efter den maksimale knoglemasse er opnået, vil knoglevævet mindskes med ½-1 % om året hos både kvinder og mænd. Dette skyldes, at de knogledannende celler ikke er i stand til helt at udfylde de huller i knoglevævet, de knoglenedbrydende celler laver som led i den vedvarende udskiftning af knoglevævet.

Overgangsalder (menopause):
Kønshormoner, både de kvindelige og de mandlige, har stor betydning for knoglevævet. De beskytter knoglevævet mod for stor aktivitet af de knogle nedbrydende celler. Når kvinder kommer i overgangsalderen (menopause), falder dannelsen af kvindelige hormoner i løbet af nogle få år drastisk med deraf følgende overaktivitet af de knoglenedbrydende celler og tab af knoglevæv til følge. Hos nogle kvinder ses knogletab på helt op til 2-4 % om året i denne periode.

Osteoporose fagportal - fysioterapeut

Skelettet fra vugge til grav

Skelettet er levende og udskiftes løbende hele livet igennem. Overlæge, ph.d Pia Eiken, Nordsjællands Hospital, Hillerød og klinisk forskningslektor Københavns Universitet fortæller her om skelettet fra vugge til grav.

Skelettets udvikling
Madlavning - mor og barn

Læs om børns knogler

Barn- og ungdom er meget vigtige perioder for dannelsen af knoglevævet – tidspunkter, hvor knoglevævet både vokser i størrelse og styrke.

Stærke knogler til børn og unge
Osteoporoseforeningen familie

Sunde knogler hele livet

Læs her, hvad overlæge Lars Hyldstrup fra Hvidovre Hospital og professor og overlæge Bente Langdahl fra Aarhus Universitetshospital mener, at der skal til for at sikre befolkningen bedst mulig knoglesundhed livet igennem.

Scener fra knoglernes liv