Bidragsikon
Støt os

Diagnosen knogleskørhed kan stilles på to måder. Personer, der pådrager sig et lav-energibrud af en ryghvirvel eller lårbenshalsen har knogleskørhed.

Personer, der endnu ikke har haft brud, men som har fået påvist lavt knoglemineral indhold ved en knoglescanning (T-score i ryg eller hofte mindre end -2,5), har også knogleskørhed.

Personer, der har en eller flere risikofaktorer for udvikling af knogleskørhed anbefales en nærmere vurdering og undersøgelse hos lægen.

Et undersøgelsesprogram vil normalt indeholde:

Blodprøve

I blodet bestemmes mængden af kalcium, fosfat, magnesium, PTH (biskjoldbruskkirtelhormon), D-vitamin og kønshormoner. Herudover måles blodsænkning, stofskiftet, blodprocent, nyrefunktion, leverfunktion samt et stof, der afspejler knogleopbygningen.

Blodprøver kan afdække årsagen
Knogleskørhed kan i nogle tilfælde være en følgesygdom til andre sygdomme. Hvis det er tilfældet, har man sekundær knogleskørhed. Viser skanningsresultatet, at man har knogleskørhed, skal man derfor bede sin læge om at supplere skanningsresultatet med blodprøver, så en eventuel årsag kan findes.

 

Urinprøve

I urin kan måles et protein: NTx, som afspejler knoglenedbrydningen.

DEXA - skanning

DEXA-scanning
Knogleskanning, knoglemineralmåling (BMD-måling) og DXAskanning er alt sammen udtryk for det samme, nemlig en måling af knoglevævets mineraltæthed.

Jo højere mineraltæthed, jo stærkere knogler.

T-score
Man bruger den såkaldte T-score som måleenhed for graden af knoglemasse/knoglestyrke. 
Jo højere T-score, jo bedre. En T-score på 0 betyder at man har knogler som en ung, rask person, og er den bedre end 0 har man stærke knogler. Ligger den mellem minus 1 og minus 2,5, har man osteopeni, som kan være et forstadium til knogleskørhed. Og er T-score mere negativ end minus 2,5, har man knogleskørhed og ret til knogletabsforebyggende behandling.

DXA-skanningen er også en mulighed for at finde ud af, om en behandling øger knoglevævets styrke og evne til at modstå brud. Det er derfor ikke nok at blive DXA-skannet i forbindelse med diagnosticeringen. Man bør scannes regelmæssigt, mens man er i behandling – som udgangspunkt cirka hvert andet år.

Man skal altså være meget opmærksom på sin T-score. Bed derfor altid lægen om at få en kopi af skanningsresultatet med hjem, så du selv kan følge med i udviklingen i forbindelse med de efterfølgende kontrolscanninger

Hvordan udføres en dexa-skanning
Som udgangspunkt for undersøgelsen foretages højde- og vægtmåling. Du kan beholde dit tøj på med mindre det indeholder metaldele.

Højdemåling forud for dexaskanningn

Undersøgelsen tager 10-40 minutter afhængig af hvilket apparatur, der bruges, og hvilke områder af skelettet der skal skannes. Er det en rutineundersøgelse for knogleskørhed skannes   lænd og hofter (eller den ene hofte) og foregår liggende,

Man behøver ikke at faste, men man skal ikke tage kalktabletter den pågældende dag.  Resultatet bearbejdes på en computer og er gerne klart efter 10 minutter.

Mængden af røntgen brugt under undersøgelsen fordrer ikke forholdsregler.

Undersøgelsen tager 10-40 minutter. Er det en rutineundersøgelse for knogleskørhed skannes   lænd og hofte og foregår liggende,

Røntgen

Røngten af rygsøjle kan afkræfte sammenfald i ryggen

Der foretages evt. røntgenundersøgelse af rygsøjlen.

Røntgenbilleder kan bruges til at se, om der er tegn på knoglebrud, sammenfald i ryghvirvlerne eller slidgigtforandringer. Disse forhold kan være en hjælp for lægen, der skal bedømme resultatet af knoglescanningen.

Den vigtigste fordel ved røntgenbilledet er dog, at man kan se et rygsammenfald. Dette kan være vigtigt både for at forstå, hvorfor patienten måske har rygsmerter, men også for at patienten kan få den rigtige behandling. Hvis man har betydelige rygsammenfald, der er opstået indenfor de seneste tre år, kan man få tilbudt behandling med knogleopbyggende behandling

Med de nyere knoglescannere kan man også udføre et lavdosis røntgenbillede af rygsøjlen. Det er ikke helt så godt som et almindeligt røntgenbillede af ryggen, men det vil i mange tilfælde kunne afkræfte tilstedeværelse af rygsammenfald.

 

Lægen stiller ud fra resultaterne af undersøgelserne sin diagnose og vurderer i om der er behov for medicinsk behandling. Der skal samtidig tages hensyn til andre forhold, der øger risikoen for knoglebrud.

Disse risikoforhold er:

  • arvelighed
  • legemsvægt
  • tidspunkt for overgangsalderens indtræden
  •  livsstil, herunder rygning og evt. overforbrug af alkohol
  • andre sygdomme eller behandlinger