Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem Medlem
Osteoporoseforeningen bidrag logo
Støt os Støt

Knogleskørhed behøver ikke i sig selv give anledning til bekymring i forhold til dine tænder. Tager du medicin, er risikoen for alvorlige problemer som paradontitis og osteonekrose stadig meget lille, og der er meget du selv kan gøre for at forebygge. Tal med din tandlæge eller tandplejer før du starter på medicinen.

Marija Darwish, Forskningstandplejer på Tandlægeskolen, Københavns Universitet fortæller her om emnet.

Parodontitis
Parodontitis, tidligere kendt som paradontose, er en betændelsestilstand i tændernes støttevæv. Parodontitis er en multifaktuel sygdom, som oftest opstår på grund af bakterier i mundhulen, men også genetiske faktorer, medicinske sygdomme, nedsat østrogenniveau, samt rygning, overvægt, alkohol og mangel på D-vitamin spiller ind. Bremses sygdommen ikke i tide, kan konsekvensen være løse tænder, og i sidste ende nedbrydes knoglen omkring tandroden, hvilket kan føre til tab af tænder.

En god mundhygiejne og regelmæssig tandeftersyn og tandrensning er afgørende for at minimere risikoen for parodontitis. Derudover skal du undgå rygning
Marija Darwish, Forskningstandplejer på Tandlægeskolen, Københavns Universitet

Risikoen for at få parodontitis kan være større for personer med knogleskørhed. Nyere forskning viser desuden, at bisfosfornat (fx Alendronat og Aclasta) kan give mundtørhed og nedsat spytsekretion, hvilket yderligere kan øge risikoen for parodontitis og andre orale sygdomme. Samtidig kan risikoen også gå den anden vej, for parodontitis kan i sig selv øge risikoen for at udvikle knogleskørhed. Der forskes dog stadig i emnet, og det må forventes, at fremtidig forskning kan give nærmere indblik i sygdomssammenhæng mellem parodontitis og knogleskørhed.

Osteonekrose
Mange osteoporosepatienter modtager knoglestyrkende behandling i form af bisfosfornat og denosumab (som Prolia). Den medicinske behandling medfører en risiko for nedbrydning af kæben, også kaldet osteonekrose, kæbenekrose eller ’død kæbe’. Sygdommen er meget sjælden og rammer hvert år meget få. Osteonekrose opstår oftest i forbindelse med en infektion, tryksår eller en operation i munden. Derfor anbefales det at få foretaget en undersøgelse hos tandlægen, inden man begynder på medicinen, for at få behandlet infektioner og undgå tandudtrækninger, efter man er startet i behandling.

Osteonekrose kan medføre komplikationer såsom tab af tænder, kæbedele og tyggefunktion og dermed tab af livskvalitet. Har man fået ’død kæbe’, skal man i behandling på en kæbekirurgisk afdeling på sygehuset, og langt de fleste opnår et godt behandlingsresultat.

Fakta
Meget lille risiko
Risikoen for at få osteonekrose er 0,001-0,1%, når du får lav-dosis knoglestyrkende medicin.
Kræftpatienter, som modtager højdosis medicin, har en risiko på 1-5%.

Symptomer ved osteonekrose
Får du knoglestyrkende medicin, skal du være opmærksom på symptomer fra kæbe, tænder og mundhule. Symptomerne kan variere fra patient til patient, men viser sig oftest ved smerter eller hævelse i kæben. En del af kæbeknoglen kan også være blottet. Andre oplever dårlig smag i munden grundet infektion, løse tænder uden anden årsag eller følelsesforstyrrelse i underkæben. Har du fået trukket en tand ud eller lavet tandproteser, skal du holde øje med manglende opheling efter fire uger. Oplever du disse symptomer, skal du tale med din behandler. For er der tale om osteonekrose, er det en fordel at komme så hurtigt som muligt i behandling.

Medicinen bliver i kroppen
Vær opmærksom på at bisfosfonat har en halveringstid på flere år. Det vil sige den tid, det tager kroppen at halvere koncentrationen af lægemidlet i blodet. Det betyder, at man kan være i risiko for at udvikle osteonekrose lang tid efter, behandlingen er afsluttet. Jo højere dosis, des højere risiko. Denosumab har en kortere halveringstid, på ca. 25,4 dage. Risikoen for at udvikle osteonekrose i kæberne seks måneder efter, at behandlingen er ophørt, formodes at være lille.

Forebyggelse af problemer
For at undgå parodontitis eller osteonekrose er det vigtigt at gå regelmæssigt til tandeftersyn og tandrensning, gerne to gange årligt. Samtidig skal du opretholde en god mundhygiejne og undgå rygning. Husk altid at drøfte din medicin med din behandler, også efter endt behandling.

 

Retningslinjer på området for patienter i lavdosis behandling med bisfosfonater samt denosumab

Styrelsen for Patientsikkerhed har udgivet et informations­materiale vedrørende osteonekrose. Vær opmærksom på, at styrelsens anbefalinger ændrer sig efter fire års behandling. Har du ikke på noget tidspunkt taget medicin, er der ingen særlige hensyn.

Se retningslinjerne her

 

 

Tandtråd

God mund hygiene:

  • Børst minimum 2 x dagligt, gerne med el-tandbørste
  • Børst i minimum 2-3 minutter
  • Brug mellemrumsbørster og tandtråd dagligt
  • Brug tandpasta med det anbefalede fluorid på 1450ppm. Undlad at skylle efter – så minimerer du karies.
Tandrensning

Tandeftersyn, forebyggelse og tandrensning:

  • Mindst 2 x årligt hvis du har parodontitis
  • Fortæl altid din tand­behandler om din osteo­porose og medicinforbrug – også efter du er stoppet med medicinen
  • Tal med din tandlæge om forebyggelse af tandudtrækning eller anden kirurgi
  • Har du tandprotese, skal du gå til regelmæssig kontrol, for at sikre, at protesen sidder rigtigt
  • Hvis du ryger, bør du overveje rygestop
  • Det er vigtigt med en god mundhygiejne og-/ eller protesehygiejne
  • Har du mundtørhed, kan din behandler hjælpe dig med spytstimulerende produkter
Opdateret d. 3. oktober 2023