Osteoporoseforeningen medlem logo
Bliv medlem Medlem
Osteoporoseforeningen bidrag logo
Støt os Støt

Flere hundrede så med hjemmefra, da foreningens to første online-foredrag blev afholdt.

Af Karen Haaning

Osteoporoseforeningen afholdt for nogle dage siden de to første online-foredrag i foreningens historie. Der var stor opbakning til arrangementerne blandt medlemmer og andre interesserede.

591 personer så lægeforedraget med Jens-Erik Beck Jensen, specialeansvarlig overlæge på Hvidovre Hospital, mens 354 personer så diætistforedraget med Kirsten Bønløkke, klinisk diætist i Osteoporoseforeningen.

En naturlig udvikling
Online-foredragene bliver afholdt i en tid, hvor foreningens sædvanlige arrangementer er sat på pause grundet corona. Ifølge Landsformand Ulla Knappe er online-arrangementer et vigtigt tiltag.

”Det er vigtigt, fordi vi er en forening for patienter, for pårørende og for andre interesserede, så når der efterspørges viden og foredrag, som vi ikke kan give på grund af corona, så tager vi nye midler i brug,” siger hun.

Ulla Knappe mener, at online-arrangementer er en naturlig udvikling for foreningen.

”Det er en ny mulighed for aktivitet, som vi tror er kommet for at blive, og det er dermed også en naturlig udvikling for en moderne patientforening, at vi gør brug heraf,” siger hun.

Se eller gense foredragene
Hvis du er medlem, kan du indenfor den næste uges tid se eller gense de to online-foredrag på Osteoporoseforeningens hjemmeside. Du skal logge ind på ”Min Side” øverst i højre hjørne.

Var du tilmeldt et af arrangementerne, men fik det ikke set, kan du nå det endnu. Du skal blot klikke på linket, som vi har sendt til dig på mail.

Er du endnu ikke medlem af Osteoporoseforeningen, kan du melde dig ind her.