Bidragsikon
Støt os

Interview med specialeansvarlig overlæge Pernille Hermann, Odense Universitetshospital

 ”Hvis man ikke er gået i overgangsalderen, og hvis man ikke har haft et osteoporotisk brud eller pågående knogletab, har man pr. definition ikke knogleskørhed. Og det næsten uanset, hvor lav ens T-score er. Så enkelt er det faktisk”, fastslår specialeansvarlig overlæge Pernille Hermann fra Endokrinologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.

Kriterierne for at få stillet diagnosen knogleskørhed har ændret sig henover årene. Tidligere forudsatte diagnosen et lavenergibrud, men siden er kriteriet for diagnosen udvidet til at omfatte ældre – herunder kvinder efter overgangsalderen – med en T-score, der er minus 2,5 (eller et højere minus end minus 2,5), fordi denne gruppe har en relativt øget brudrisiko.

Er man yngre, kan diagnosen altså ikke stilles ud fra T-score alene.

”Og det er vigtigt at forstå, for vi ser ind imellem eksempler på yngre patienter, der på baggrund af DXA-skanningen får at vide, at de har knogleskørhed, selvom det ikke er tilfældet. Man skal være tilbageholdende med at stille så alvorlig en diagnose, der kan skabe angst og usikkerhed uden grund. Det gør ikke noget godt for nogen, og skulle man være landet i den kategori, vil jeg anbefale, at man konsulterer en specialist for en second opinion”, påpeger Pernille Hermann.

Afdæk årsagen
Men hvordan skal man så forholde sig, hvis man i en relativ ung alder får konstateret lavt knoglemineralindhold i forbindelse med en skanning?

”Man kan godt have en T-score, der er dårligere end minus 2,5, selvom man er ung eller yngre, og i de tilfælde skal man udredes, så man kan få afdækket årsagen, der kun meget sjældent vil være knogleskørhed”, fortæller Pernille Hermann.

”I nogle tilfælde kan et lavt knoglemineralindhold blandt unge eller yngre fx skyldes anoreksi, og så nytter det ikke at ordinere osteoporosemedicin, for det vil ikke have effekt. I sådanne tilfælde gælder det om at behandle årsagen og dernæst hjælpe patienten med at fastholde sit eksisterende knoglemineralindhold ved at opretholde en normal vægt. Hvis man herefter ligger stabilt, er der ikke grund til panik, og så længe, man ellers følger en knoglevenlig livsstil, vil der hverken være behov for osteoporosemedicin eller begrænsninger i den fysiske udfoldelse.”

Har man lavt knoglemineralindhold i en ung alder, skal man til gengæld sørge for at blive DXA-skannet og – såfremt ens T-score er dårligere end eller lig med minus 2,5 – sat i knogletabsforebyggende behandling, ligeså snart de første tegn på overgangsalderen viser sig. For på det tidspunkt sætter knogletabet for alvor ind, og kvinder mister helt op til 5 % knoglemasse om året.

Alle kan behandles – også de unge
Er man i tvivl om, hvorvidt et lavt knoglemineralindhold skyldes knogleskørhed, vil det ifølge Pernille Hermann være relevant at foretage en genskanning efter 1 år. Har man ikke knogleskørhed, vil man ikke kunne konstatere knogletab efter så kort tid, fordi man før overgangsalderen gennemsnitligt kun mister 1 % af sin knoglemasse om året fra omkring 25 års-alderen. Men har man et pågående større knogletab og dermed knogleskørhed, vil det afspejle sig i skanningsresultatet, og i givet fald kan der sættes ind med osteoporosemedicin.

”Langt de fleste former for osteoporosemedicin kan uden videre ordineres til yngre eller unge med knogleskørhed, og man vil også undtagelsesvis kunne sætte en knogleopbyggende PTH-behandling i gang, hvis der er tale om særligt svære tilfælde. Man risikerer altså ikke at stå uden behandling, hvis man har behov for den”, beroliger Pernille Hermann.